Sygeplejersken
Hørt: Computere kan ikke skabe tryghed
Efter mange år som sygeplejerske troede operationskoordinator, Sheila Petersen, at hun var immun overfor besparelser. Men da det faste holdepunkt for de kræftsyge børn og deres familier på Rigshospitalet blev fyret, blev hun ramt så hårdt, at hun ikke kunne tie længere.
Sygeplejersken 2018 nr. 13, s. 16
Af:
Britt Lindemann, journalist
Når kræftsyge børn og deres familier i fremtiden møder ind på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, vil de ikke længere blive mødt af et velkendt ansigt, der får dem til at føle sig ventet og velkomne. Afdelingens sygeplejesekretær er nemlig blevet fyret efter 40 år. Hun vil blive erstattet af en computer.
"Da jeg kom hjem efter at have fået beskeden, kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne slippe vreden, og samtidig havde jeg en følelse af magtesløshed. For hvad nytter det at råbe op? Alligevel var jeg nødt til at sige det én gang til: Vi kan ikke spare mere!" fastslår Sheila Petersen.
Resultatet blev et Facebook-opslag, hvor hun bl.a. ærgrer sig over, at endnu en menneskelig værdi bliver erstattet af en maskine:
"Måske det bare er mig, der er blødsøden, når jeg mener, at det har stor værdi for en patientgruppe som vores, at det er et omsorgsfuldt levende væsen, der tager imod dem, når de kommer," skrev Sheila Petersen i opslaget. Og noget tyder på, at det ikke bare er hende, for opslaget er delt mere end 5.000 gange, har fået næsten 1.000 kommentarer og mere end 8.000 reaktioner.
Foto: Nikolai Linares
Alle bliver ramt
Ikke kun sygeplejerskerne er hårdt ramt. Nedskæring på nedskæring har gjort afstanden mellem medarbejder og ledelse mindre, og Sheila Petersen bebrejder dem heller ikke deres valg:
"For hver gang, der igen kommer nye besparelser, kan man mærke en stigende afmagt hos ledelsen. Og vi fornemmer, at vi er i samme båd. De ved heller ikke, hvad de skal stille op, eller hvordan det skal lykkes endnu en gang at skære ned. Vi kan ikke undvære flere kollegaer," siger hun til Sygeplejersken.
For kollegaerne på kræftafdelingen betyder fyringen, at de nu igen skal løbe lidt hurtigere og hver især dække noget af det tabte ind, for opgaverne forsvinder jo ikke med sygeplejesekretæren. Så selvom Sheila Petersen godt ved, at den kamp er tabt, så kæmper hun stadig i håb om, at udviklingen kan vendes.
"Jeg håber, at hvis der kommer nok opmærksomhed, så vil det på et tidspunkt rykke noget, men min tiltro er ikke ret stor. Der er ikke noget, der tyder på ændringer af sundhedsvæsnet i en sådan grad, at vi kan være stolte af det igen," forklarer hun.
Hun frygter, at sundhedsvæsnet fortsætter ud ad samme spor, hvor der ikke er tid til at beundre et kræftsygt barns skoletaske og skabe tre minutters normalitet inden kemoterapi. Det menneskelige islæt er langsomt blevet helt fjernet, det er ikke sket i et snuptag med fyringen af sygeplejesekretæren, siger Sheila Petersen:
"Hun bliver symbolet på, hvor galt det står til – ikke kun hos os, men alle steder. Der er slet ikke plads til noget, der ikke er højeffektiviseret eller målbart i et excel-ark længere."
Sheila Petersens Facebook-opslag blev delt mere end 5.000 gange.