Bedre behandling og mindre vold og tvang

Det er ikke hver dag, man oplever opnormeringer på danske sygehuse – og slet ikke i psykiatrien. Målt på antallet af sengepladser har der her været et fald på 382 senge fra 2007 til 2016, viser tal fra Danske Regioner. Men nu er der nye toner. Det er ikke alene vedtaget at oprette 150 psykiatriske sengepladser – de er også fordelt på regionerne, og i begyndelsen af 2018 flytter de første patienter ind.

Pladserne er en del af en politisk aftale fra sidste sommer på i alt 400 mio. kr., som skal være med til at forebygge vold på botilbud og forsorgshjem.

Anledningen er tragisk nok. I de senere år har der været flere alvorlige tilfælde af vold, og alene siden 2012 er fem ansatte på botilbud blevet slået ihjel.

Den nye indsats retter sig derfor mod patienter med svære psykiske lidelser, der har tendens til at reagere voldeligt og oveni ofte har et alkohol- og stofmisbrug eller en behandlingsdom. Typisk har de været indlagt et utal af gange.

Til dem oprettes nu 150 "særlige pladser" på psykiatriske afdelinger over hele landet, hvor man samler både psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling og den rehabiliterende indsats under samme tag og tilbyder patienterne et behandlingsforløb på typisk tre til seks måneder.

Bedre behandling – mindre vold og tvang

Formålet er dobbelt. Dels vil man tilbyde patienterne en helhedsorienteret behandling, så de bliver bedre til at mestre hverdagen, og dels håber man at kunne mindske antallet af voldsepisoder, begrænse brug af tvang og skabe bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere.

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, er positiv, men med forbehold:

"Det er et plaster på såret, men på ingen måde et solidt plaster. For at løse alle de problemer, der er i psykiatrien, kræver det en samlet løsning. Men for de mennesker, det her handler om, får vi nu forhåbentlig en brugbar løsning."

Oprindelig havde hun gerne set en lidt anden løsning, som udover flere sengepladser blandt andet også indebar, at de socialpsykiatriske institutioner blev specialiserede i højere grad, end de er i dag.

"Men nu er det, som det er, og så må vi høste nogle erfaringer og se, om vi ved hjælp af anderledes rammer kan hjælpe denne patientgruppe bedre. Det gælder både i forhold til det tværfaglige samarbejde, hvordan vi organiserer det, hvordan vi inddrager patienterne på nye måder, og hvordan vi kan blive bedre til at bygge bro ud til socialpsykiatrien i kommunerne. Indsatsen her giver nye muligheder inden for et afgrænset område, der forhåbentligt kan været et eksempel for rammerne omkring de psykiatriske patienter," siger Dorte Steenberg.

Patientens mål er omdrejningspunktet

Visitationsforum i nøglerolle

Aftalen er et nybrud på flere fronter. Når man bliver indlagt i dag, sker det enten via egen læge eller vagtlæge. På de nye socialpsykiatriske afdelinger vil det ske efter en indstilling fra et såkaldt visitationsforum, der repræsenterer hele paletten af de instanser, som er involveret i indsatsen over for den konkrete borger. Herefter har kommunalbestyrelsen i borgerens kommune 14 dage – eller i presserende tilfælde syv dage – til at give tilsagn eller afslag på opholdet.

Sygeplejefaglig direktør Claus Lassen Graversen fra Region Midtjyllands psykiatriledelse er positivt stemt:

"Det er en markant opnormering og en ny måde at skabe et forpligtende samarbejde på mellem hospitalet, kommunen og i visse tilfælde kriminalforsorgen for at hjælpe en målgruppe, som ellers let falder mellem flere stole. Nu skal der f.eks. foreligge en samlet plan for patienten, og det er kommunen, der bevilger og i store træk betaler opholdet. Jeg synes, det bliver spændende at komme i gang, og jeg forventer, at vi kan hjælpe borgerne i fællesskab bedre, end vi kan i dag. Når vi nu mødes med kommunerne omkring de særlige pladser, foregår dialogen konstruktivt og med gensidig respekt, så jeg synes, det tegner godt," fortæller Claus Lassen Graversen.

I Region Midtjylland kender man alt for godt udfordringerne fra voldsomme, psykiatriske patienter. På landsplan har denne region den tvivlsomme ære at være førende, når det drejer sig om tilfælde af bæltefiksering. Selv om Claus Lassen Graversen forventer, at 2017 samlet set bliver bedre end 2016, ser han frem til de 32 nye sengepladser, som regionen får tildelt – men ikke helt uden bekymring.

"De 150 særlige pladser er et markant bidrag til dansk psykiatri. Alene her i regionen skal vi rekruttere i omegnen af 75-80 nye medarbejdere, men vi er da noget opmærksomme på, om vi kan finde så mange kvalificerede medarbejdere over så kort tid. Vi er i gang med ansættelserne nu, men der er ikke mange ledige sygeplejersker eller sundhedsassistenter – og heller ikke pædagoger, fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Jeg håber og tror dog, at der vil være ansøgere, som vil finde det spændende at arbejde med psykiatriske patienter, der er indlagt over længere tid," siger han.

Større handlingsplan

De nye sengepladser er kun en del af den samlede indsats for at nedtrappe konflikter og forebygge vold og magtanvendelser. 

Her kommer de nye særlige sengepladser

"Der er tale om, at vi nu har et tilbud til denne patientgruppe, som de ikke havde i går. Men de 150 nye sengepladser skal ses sammen med en række andre tiltag, der samlet kan bringe os i den rigtige retning. Der skal f.eks. også oprettes indsatsteams, som skal forebygge vold på botilbud, der skal tilknyttes faste læger på længerevarende botilbud for borgere med psykiske lidelser, og personalet på botilbuddene skal tilbydes undervisningsforløb om borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug. Det er godt for både patienter, de ansatte og for samfundet," fortæller udviklingschef i Region Hovedstaden, Jacob Vagner Madsen.