"Forskruet system gør de ansatte syge"

På dramatiker Christian Lollikes kontor bag teatersalen i teatret Sort/Hvid i Kødbyen i København hænger sekvenser fra teaterstykket "Hospitalet" på gule post-it-sedler.

"Una løber en tur. En hospitalsklovn løber efter hende", står der på én af sedlerne.

"Når jeg skriver teater, blander jeg realisme med en genre, og i dette tilfælde er det blevet til det, jeg kalder doku-farce. Jeg gengiver virkelighedens mange groteske historier, men for at man kan få øje på det absurde, er jeg nødt til at løfte historierne ud af realismen og sætte dem på spidsen ved hjælp af humor," forklarer Christian Lollike, som er kendt for at tage udgangspunkt i aktuelle politiske begivenheder i sit arbejde.

Det er første gang, han kaster sig over sundhedsvæsenet, og det er ikke nogen tilfældighed. Han har venner og bekendte blandt læger og sygeplejersker, og han har længe lyttet til historier om umenneskelige forhold, arbejdspres og bølger af opsigelser.

"Det er, som om alle mere enstemmigt end tidligere fortæller om øget fokus på effektivisering, måling og registrering, og at der går tid fra omsorg og følelsesmæssig pleje af patienter."

Han har researchet og skrevet på Hospitalet i et år. I den tid har han bl.a. besøgt arbejdspladser, interviewet læger og sygeplejersker og talt med patienter.

Kun det målbare har værdi

I omtalen af teaterstykket, som havde premiere på Aarhus Teater i februar, står der bl.a.: "Pressede situationer får hospitalspersonalet til at opføre sig absurd. Læger serverer dødsbeskeder, som talte de om aftensmaden, sygeplejersker giver patienterne Stesolid for at kunne nå deres arbejde. Og nu annonceres der fra ledelsens side et nyt tiltag omkring chipinstallation i sygeplejeuniformen ligesom til maratonløb. Altså en optimering af tiden til alles bedste, ikke?"

At det er en sygeplejerske, som har hovedrollen i Hospitalet, skyldes, at det særligt er den rolle i sundhedsvæsenet, som Christian Lollike kan se forsvinde i det registreringsfikserede system.

"Der er så meget fokus på sygdom og effektivisering, mens sygeplejerskers rolle i forhold til at samle patienterne op ikke bliver værdisat på samme måde. Der er ikke nogen, som ønsker umenneskelige vilkår, men det bliver umenneskeligt, når man udelukkende har fokus på det, der kan måles, og intet fokus på det, der ikke kan måles."

I Christian Lollikes optik risikerer det at ødelægge sygeplejefagets grundlag.

"Sygeplejefaget er et kald, hvor man er forpligtet på medmenneskelighed. Det ligger implicit, at man skal sætte sig selv til side. Kort sagt er der en grundtanke i faget, som systemet med de tiltagende effektiviseringer ikke anerkender, og det får hospitalsvæsenet til at erodere. Man er nødt til at finde en målemetode til de bløde værdier, som er forebyggelse, pleje og det at ruste patienterne til et nyt liv."

Christian Lollike er bekymret for konsekvenserne af, at hospitalsvæsenet bliver reduceret til at handle om at kurere sygdomme.

"Én ting er, at politikerne kan overse dette perspektiv, men når der stadig findes arrogante læger, der heller ikke forstår det, bliver det vanskeligt at skabe et samlet opråb."

Og et samlet opråb er det, Christian Lollike mener, der skal til.

"Jeg tror på, at der skal en gennemgribende anden tænkning til og et langt større sammenhold mellem sygeplejersker og læger, hvis man skal lave den nødvendige nytænkning og reorganisering af værdisætningerne i hospitalsvæsenet."

Inspiration fra klagesager

I konstruktionen af teaterstykkets plot har Christian Lollike fundet inspiration i flere aktuelle sager fra sundhedsvæsenet, hvor læger og sygeplejersker bliver anklaget for fejl, som er sket under travlhed. Han har bl.a. kigget i fagbladet Sygeplejersken, fordi han har set bladet hos sine bekendte.

"Jeg er meget stolt af at blive interviewet til Sygeplejersken," erklærer han.

Retssagen mod en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus, som i maj sidste år blev dømt for fire drabsforsøg, har også inspireret ham. Han har brugt en del tid på at læse lange retsreferater.

"Jeg har fundet frem til figuren Una, som jeg har sat ind i stykket for at sætte tingene på spidsen. Det er ikke kun patienterne, som er syge. I stykket bliver læger og sygeplejersker lige så syge i det forskruede system. Una føler sig mere og mere desperat. Hun har svært ved at finde et sted at rette sin kritik mod, fordi den så hurtigt risikerer at komme til at pege tilbage på hende selv. Derfor må hun tage drastiske midler i brug for at blive hørt."

Instruktøren Runar Hodne og scenografen Franciska Zahle har sat stykket op. I prøveperioden har de bl.a. haft læger og sygeplejersker ude og fortælle om, hvordan operationer foregår for at give stykket autenticitet. På pressebilleder kan man se, at det går blodigt for sig.

"Hospitalet" spiller på Aarhus Teater indtil den 10. marts. Fra den 16. marts til 14. april kan det ses på teatret Sort/Hvid i København.