Hørt: Sundhedsvæsenets skydeskiver

"Klokken er ni, og vi har ikke set skyggen af morgenmad," vrisser den pårørende, da Pia Buch passerer på gangen. Pia Buch forklarer, at de først lige er blevet færdige med at give medicin, og at hun skynder sig så meget, hun kan.

I sit arbejde som sygeplejerske gennem fire år på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital oplever Pia Buch ofte, at pårørende til patienter i stigende grad klager til hende og hendes kolleger. Klagerne handler om alt fra for sen morgenmad til manglende stuegang. Og det skaber mange frustrationer for sygeplejerskerne. Så mange, at Pia Buch så sig nødsaget til at råbe op. I et læserbrev i Politiken i januar skriver hun: "Sygeplejersker finder det utilfredsstillende ikke at kunne opfylde patienternes behov, og ofte går vi hjem med følelsen af ikke at have slået til."

Det er ifølge Pia Buch i overvejende grad de pårørende og ikke patienterne selv, som retter deres kritik mod sygeplejerskerne.

"Det kan handle om, at de pårørende f.eks. ikke er tilfredse med, at deres forældre ikke har været i bad eller ikke har fået medicin til tiden. Der er også tit nogle, der brokker sig over, at der ikke har været stuegang. Men lige dét er en lægelig ting, og det kan vi jo som sygeplejersker slet ikke gøre noget ved," siger Pia Buch.

At det er sygeplejerskerne, der ofte klages til, handler ifølge Pia Buch om sygeplejerskernes store tilstedeværelse på gange og stuer. I modsætning til lægerne er sygeplejerskerne hele tiden til stede, og det gør dem i mange tilfælde til skydeskiven.

Det er ikke med sygeplejerskernes gode vilje, at plejen ikke er tilfredsstillende. Men med stadigt tiltagende travlhed på hospitalsgangene er sygeplejerskerne nødt til at prioritere. Hvis en patient f.eks. er i krise over sin nyligt stillede cancerdiagnose, prioriterer Pia Buch samtaletid med vedkommende, også selvom det resulterer i let forsinket morgenmad til andre patienter.

I mange tilfælde kan Pia Buch godt se, hvorfor de pårørende klager.

"Det er det, der er så frustrerende. Vi kan godt forstå, når de klager, men vi arbejder bare under nogle vilkår, som gør, at vi ikke kan gøre noget ved det, de klager over," siger Pia Buch.

Det kan føles godt at få afløb for sine frustrationer, men når man som pårørende lader det gå ud over plejepersonalet, nytter det ikke noget. Det kan tværtimod have den modsatte effekt. For i sidste ende tager det tid fra patienterne, når sygeplejerskerne skal diskutere med utilfredse pårørende.

"Jeg synes, de pårørende skal tænke over, hvad det er, de klager over. Om det reelt er noget, vi som sygeplejersker kan gøre noget ved. Selvfølgelig skal man stille spørgsmål, men det er måden, det bliver gjort på. Man skal huske på, at vi altid vil patienten det bedste. Derfor nytter det ikke noget at komme og skælde os ud," siger Pia Buch.