Leder: Sygeplejersker - ressource eller belastning?

Er sygeplejersker en ressource for sundhedsvæsenet, som vi skal investere i og sørge for har de bedste betingelser for at levere pleje og behandling til borgerne i Danmark? Eller er vi en udgift i et regneark, der skal minimeres og beskæres for at levere faldende udgifter til et politisk system, der gerne vil spare på velfærden? Svaret på det spørgsmål burde være ligetil. Det er det i hvert fald for mig. Sygeplejersker er selvfølgelig en styrke, der skal have opbakning til at levere den kvalitetspleje og omsorg, som danskerne forventer.

Men desværre er min oplevelse, at vores arbejdsgivere ikke altid er enige. Forløbet ved OK18 viser, at arbejdsgiverne anført af Finansministeriet kæmper for at gøre sygeplejerskers arbejdsvilkår ringere. Et godt eksempel på regnearkstankegangen er, at regionerne mødte op til forhandlingerne med et krav om, at den enkelte sygeplejerske skal opgøre sin arbejdstid over længere perioder for at kunne arbejde mere ujævnt henover året og samtidig være tilknyttet regionen og ikke det enkelte hospital for at kunne flyttes nemmere rundt geografisk. Man vil helst have fuld råderet over brikker i et system, der kan flyttes rundt efter forgodtbefindende.

Det er derfor, at forhandlingerne om nye overenskomster denne gang har vist sig at være historisk svære. Vi står overfor hinanden med vidt forskellige tilgange til, hvad vi skal opnå. Vi er gået til forhandlingerne med et ønske om at udvikle og er blevet mødt med et ønske om at afvikle ikke alene sygeplejerskernes, men alle faggruppers allerede tilkæmpede rettigheder.

Derfor er der ved disse forhandlinger en stærk solidaritet imellem organisationerne. Alle faggrupper oplever presset fra arbejdsgiverne, og derfor står vi sammen om at sige fra.