Aldrig mere dobbeltvagter

Hver syvende nyuddannet sygeplejerske bliver sygemeldt pga. arbejdet, viste en ny analyse, omtalt i Sygeplejersken nr. 3/2018. Men garvede sygeplejersker rammes også. De har typisk været under pres i årevis, før de bliver syge.

Men 58-årige Ina Ottesen blev alligevel syg af stress. Og det er hun ikke ene om.

27 pct. af de sygeplejersker, der deltog i Dansk Sygeplejeråds seneste SATH-undersøgelse (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred) fra 2015, svarede, at deres sygefravær helt eller delvist skyldtes arbejdsmiljøet. Og flere arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse rejser en særlig bekymring for netop de ældre, garvede sygeplejersker, som ofte har gået længe med symptomer på stress, inden de bliver sygemeldt.

Sådan var det også for Ina Ottesen.

"Det var først, da jeg fik helvedesild og opsøgte en læge, som spurgte mig, om jeg var stresset, at det gik op for mig, at det var det, jeg var," siger Ina Ottesen.

"Tænk, at jeg havde kunnet være så ignorant. Jeg havde jo bobler over det hele og døjede voldsomt med migræne. Og igennem lang tid havde jeg ikke kunnet falde i søvn. Alting kørte rundt i hovedet, og små problemer blev kæmpestore. Jeg havde alle de klassiske symptomer: hjertebanken og ekstra hjerteslag," siger hun.

På det tidspunkt, hvor Ina Ottesen blev syg, havde hun påtaget sig en teamlederfunktion på fælles akutmodtagelsen (FAM), hvor hun tog imod alle de patienter, der kom til skadestuen og traumecenteret, og fandt ud af, hvilke sygeplejersker der kunne tage imod dem i det videre forløb.

"Ofte måtte jeg presse kollegaer, der i forvejen havde hænder og hoved fulde, til at tage imod endnu en patient," siger Ina Ottesen.

"Jeg gik rundt med to telefoner i lommen og talte i dem begge, samtidig med at kollegaer eller patienter talte til mig," fortæller hun.

Blev gal på pårørende

Hun skulle også forholde sig til patienter, der ikke fejlede noget presserende, men som kunne være helt uforstående overfor, at der var andre, der havde akut behov for hjælp.

"Jeg oplevede at blive gjort ansvarlig for politiske og ledelsesmæssige beslutninger, dårligt indrettet venteværelse, for lang ventetid m.m. Det var selvfølgelig et mindretal af patienter, men det fyldte meget på stress-siden."

"Der var også situationer, hvor jeg blev gal. Især på de pårørende, som jeg syntes var forkælede og krævende. Et par gange eksploderede jeg. Mine kollegaer blev meget forskrækkede over, at jeg kunne blive så gal," fortæller Ina Ottesen.

"Jeg tror, at jeg har trukket den rigtig længe. Jeg har altid oplevet mig selv som én, der kunne arbejde igennem, og hvis andre sagde fra, tog jeg det bare på mig. Jeg havde en urealistisk oplevelse af, hvor meget jeg kunne og skulle favne."

6-7 forandringer om året

Siden Ina Ottesen blev sygemeldt, er teamledelsesfunktionen blevet ændret. Nu er modtagelsen fordelt på tre personer, heriblandt en akutlæge, og der er indført et it-system, så patienterne i langt højere grad er meldt i forvejen. Ina Ottesen fortæller, at ledelsen allerede var opmærksom på problemet og i gang med ændringen, da hun blev syg. Men for Ina Ottesens vedkommende var det for sent. Forud for sygemeldingen havde der været flere år med store omvæltninger i Ina Ottesens arbejdsliv. Skadestuen var blevet lavet om til FAM og var blevet udbygget ad flere omgange til at tage imod flere og flere patienter. Der var blevet indført EPJ, nye it-systemer, ændrede arbejdsopgaver og omrokeringer. Forskning peger på, at organisationsændringer koster på trivselskontoen, og Ina Ottesen fortæller, at der var en periode med seks-syv store forandringer om året.

Ina Ottesen

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Erfarne bliver marginaliseret

I Kreds Sjælland møder arbejdsmiljøkonsulent og psykolog Marianne Boje mange af de ældre sygeplejersker.

"Jeg har faktisk en overpopulation af de 50-65-årige. De mange modne kvinder, jeg ser, har kæmpet længe. Lægerne skriver stress og udmattelsessyndrom på lægeattesterne. Det er sygeplejersker, der har stået last og brast, og nu kan de bare ikke mere," siger hun.

"De bukker under for arbejdspresset og de urimelige krav. Der er ingen sammenhæng mellem krav og ressourcer. Vi producerer psykologiske problemstillinger, der ikke var der i forvejen, ved at presse folk maksimalt."

I Kreds Midtjylland oplever arbejdsmiljøkonsulent og psykolog Jette Wied, at antallet af henvendelser om stress har været stigende siden sidste sommer.

"Jeg synes, det lyder, som om arbejdspresset har fået en ekstra omgang, og at ledelserne er endnu mindre tilbøjelige til at lytte til den tilstand, personalet oplever. Der bliver hurtigere sat spørgsmålstegn ved, om de kan klare mosten og være på denne arbejdsplads. Det er af og til meget barskt og tangerende til kynisme," siger Jette Wied.

Hun fortæller, at hvor stresshenvendelserne fra de nyuddannede ofte handler om, at de ikke bliver ordentligt oplært og ikke får den nødvendige støtte, men i stedet et kæmpestort ansvar alt for hurtigt, så er det, der overbelaster de ældre sygeplejersker, at de oplever, at de på trods af deres store erfaring og ansvarlighed bliver marginaliseret, og at de nøglepositioner, de har opnået på baggrund af høj faglighed, forsvinder.

"Og når de sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten og patientsikkerheden, så opfattes det som modstand og negativitet," siger Jette Wied.

Vaklede hjem efter hurtig opstart

Da Ina Ottesen blev syg, var hendes leder meget lydhør, og hun blev tilknyttet en arbejdspsykolog. Men da arbejdspsykologen sendte Ina Ottesen tilbage på job efter tre uger med en aftale om, at hun skulle starte op uden for normeringen, var hun ikke klar.

"Jeg havde det allerede fysisk dårligt, da jeg kom til afdelingen, og i omklædningsrummet havde jeg bare lyst til at lægge mig ned på gulvet."

Da hun mødte op på afdelingen, var den ansvarshavende ved en fejl ikke orienteret om, at hun skulle arbejde udenfor normeringen, så Ina Ottesen fik det fulde ansvar for "sine" patienter.

"Jeg var hudløs og kunne ikke få mig selv til at sige, at aftalen var, at jeg skulle arbejde uden for normeringen. Jeg klemte bare ballerne sammen som sædvanlig og klarede mig igennem timerne. Bagefter vaklede jeg hjem. Og min mand sagde, det her går jo slet, slet ikke."

Opgør med skyld og skam

Ina Ottesen fandt først ud af, hvor syg hun egentlig var, da hun opsøgte en privatpraktiserende psykolog, som sagde: "Du skal ikke på arbejde."

"Det var først der, at det gik op for mig, hvor syg jeg var. Så blev jeg bange. Jeg havde altid været udadvendt og social – og pludselig blev jeg bange for andre og kunne ikke klare dårlige stemninger."

Ina Ottesens leder henviste hende til en stressgruppe i Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland, og det var rigtig godt for hende at komme et sted, hvor der var respekt og forståelse for at være ramt af stress.

"Vi sad allesammen og havde dårlig samvittighed over, at vi ikke kunne stå distancen. Og dér var Jette Wied (faglig arbejdsmiljøkonsulent og psykolog, red.) god til at hjælpe med at få gjort op med skyld og skam."

Det hjalp Ina Ottesen, at hun vidste, hun var dygtig til mange ting. Nogle af de nyuddannede i gruppen var blevet syge, inden de havde nået at finde ud af det.

Efter fem måneders sygemelding startede Ina Ottesen lige så stille op i arbejdsprøvning i egen afdeling med god støtte fra leder, tillidsmand, HR-repræsentant og kollegaer. Siden juni 2015 har hun arbejdet 30 timer, ligesom hun gjorde inden sygemeldingen.

Det seneste år har hun også været arbejdsmiljørepræsentant.

"Og det er rigtig godt, for jeg føler, at jeg er god til at spore, hvordan mine kollegaer har det," siger Ina Ottesen.

Ina Ottesens stressreaktion har gjort, at hun i dag er blevet dårligere til at huske og fokusere. Hun er også blevet mere selektiv med sit privatliv og passer meget mere på sig selv. Hun ved, hun skal hvile, og tager ikke længere dobbeltvagter.

Modsatrettede krav belaster

Ina Ottesen oplever, at de krav og idealer, der stilles til sygeplejersker, ikke harmonerer med virkeligheden. Og det er med til at overbelaste sundhedspersonalet.

"Det er sådan noget som, at man skal tage imod patienter med åbne arme og ikke afvise nogen, samtidig med at der skal presses så mange gennem systemet som muligt," siger hun.

"Det er nogle gange nogle urimelige vilkår, vi arbejder under."

"Hvis jeg har en patient med en specifik problemstilling, men også ser nogle andre problemstillinger, så skal jeg gøre vold på mig selv, hvis jeg ikke også skal tage mig af de ting. Og jeg bryder mig ikke om den person, jeg bliver, når jeg er nødt til at ignorere det, jeg ser," siger Ina Ottesen og fremhæver, at mange patienter også sætter stor pris på netop den indlevelse og det nærvær, der er i sygeplejefaget:

"Det er bløde værdier, som er svære at sætte ind i et it-system. Folk vil gerne mødes som hele personer og ikke blot som en diagnose."