Sygeplejersken
Hørt: "Vi vil ikke lægge os fladt ned"
Fem minutter i tolv. Sygeplejersker landet rundt holder vejret, mens de håber på et forlig i OK18. Men mens man venter, skal man ytre sin holdning, mener Cecilie Lindegaard.
Sygeplejersken 2018 nr. 4, s. 16
Af:
Ditte-Marie Runge, journalist
Hvis man stikker hovedet ind ad døren til hæmodialyseafsnittet på OUH, forekommer alt umiddelbart, som det plejer. I løbet af dagen vil 60 til 80 patienter sidde tilbagelænet i hospitalssengene tilkoblet dialyseapparaterne. Sygeplejerskerne, der ser til dem, virker rolige og ovenpå. Men når patienterne ikke hører det, går snakken.
"På afdelingen tænker folk med frustration og forvirring "er det virkelig det her, der sker"," siger Cecilie Lindegaard, som er sygeplejerske på afsnittet.
Sidst i februar blev Cecilie Lindegaard interviewet til TV2 Nyhederne. I indslaget fortalte hun om de frustrationer, sygeplejerskerne har i forhold til overenskomstforhandlingerne. Ifølge Cecilie Lindegaard har OK18 efterladt hende og kollegerne på dialyseafsnittet helt paffe, men til gengæld også styrket sammenholdet.
"Mener de virkelig, at vi ikke er mere værd? At vi skal nøjes og ikke fortjener at få del i opsvinget?" siger Cecilie Lindegaard og fortsætter:
"Det her er en helt vildt vigtig sag at kæmpe for, for det berører så mange mennesker. At der er varslet strejke, viser, at nu har vi fået nok. Vi er kørt så langt ud, at vi er nødt til at trække det kort. Der er en helt grundlæggende følelse af, at nu er det nok. Nu skal der handles."
Drømmen om en aftale
Behandlingerne på dialyseafsnittet er livsnødvendige, så Cecilie Lindegaard er ikke udtaget til konflikt. Cecilie Lindegaard håber, at der kommer en aftale, så det hverken ender i strejke eller lockout. Men hvis det er umuligt, støtter hun op om sine strejkende eller lockoutede kolleger. Hun kan godt se, at den øvrige befolkning vil kunne synes, at sygeplejerskerne tager patienterne som gidsler.
"De skal vide, at det er det sidste og eneste skridt, vi kan tage, hvis der ikke kommer en aftale. Jeg tror faktisk, at vi sygeplejersker er en af de grupper, som vil have sværest ved ikke at gøre vores arbejde og hjælpe vores patienter. Vi vil jo gerne være der for dem. Men vi føler os tvunget ud i strejken, fordi arbejdsgiverne ikke vil anerkende vores arbejde," siger Cecilie Lindegaard.
Cecilie Lindegaard mærker, at hendes patienter bakker op om sygeplejerskernes utilfredshed med overenskomstforhandlingerne. Men hun vil gerne have resten af befolkningen med.
"Forleden sad jeg i bussen og snakkede med en ven om alt det her. Så var der fremmede mennesker, der blandede sig, og så fik vi en god snak om, hvad det hele egentlig handler om. Jeg synes, det er vigtigt at komme med sin holdning. Det kan man f.eks. også gøre på sociale medier," siger Cecilie Lindegaard.
Uret tikker. Viserne står ud for fem minutter i tolv. Klokken er ved at falde i slag. Det er i disse uger forhandlingsparternes sidste chance for at komme frem til et forlig. Og Cecilie Lindegaard håber, det vil lykkes. Men hvis det ender med strejke, er det sådan, det må være. For ét er Cecilie Lindegaard sikker på:
"Vi vil ikke lægge os fladt ned."