Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skiftedag: "Man ved aldrig, hvem der ringer"

Telefonerne gløder på AMK-vagtcentralen i Aalborg. Her hjælper Anne Lyndorff borgere, der har tastet 112, fordi der er opstået akut sygdom, sket en ulykke eller noget helt tredje. Denne uforudsigelige del af jobbet er med til at gøre det ekstra spændende.

Sygeplejersken 2018 nr. 4, s. 61

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

skiftedag_0

"Jeg elsker uforudsigeligheden i mit arbejde. Man ved aldrig, hvem der ringer ind, og derfor skal man også holde hovedet koldt. Jeg taler med mennesker i mange forskellige situationer – lige fra unge mennesker, der kommer til skade i en sportssituation, til borgeren, der ringer, fordi hustruen har mistet kraften i den ene side. Og selvom de står i en krisesituation, får jeg næsten altid en tyde-lig fornemmelse af, at de er taknemmelige for hjælpen. Det er kæmpestort at mærke, at jeg er med til at gøre en forskel for borgere i akutsituationer.

Da jeg så det opslåede job her hos AMK-vagtcentralen, fik jeg også hurtigt en fornemmelse for, at jobbet kunne være en ny og spændende måde at bruge min faglige viden på. Det akutte

Anne Lyndorff, 51 år

Nyt job: 1. oktober som sundhedsfaglig visitator i AMK-Vagtcentralen i Aalborg, hvor hun bl.a. hjælper borgere, der ringer 112, med at få tilsendt ambulance.

Kom fra: Et vikariat på Organkirurgisk sengeafsnit i Hjørring, Regionshospital Nordjylland, hvor hun var ansat i fem måneder.

var noget, jeg savnede på organkirurgisk afsnit, hvor der var mange planlagte operationer. Før det arbejdede jeg i næsten otte år på Neuro og Traume Intensiv Afsnit i Aalborg, hvor jeg varetog intensiv terapi og behandling af patienter med alvorlig hjerneblødning og tilskadekomst i hovedet – f.eks. efter trafikulykker. Der var meget akut, og det trives jeg rigtig godt med. Samtidig har jeg en intensivud-dannelse med mig, og her fylder kommunikationen med pårørende til de alvorligt syge rigtig meget. Den erfaring kan jeg sagtens trække på i mit arbejde her i vagtcentralen, hvor jeg hele tiden hjælper mennesker i alvorlig krise. Det er et kæmpe chok for dem, hvis deres børn, hustru eller en anden nær har været ude for alvorlig tilskadekomst eller akut alvorlig sygdom. De skal støttes og lyttes til.

Når de ringer 112, så er min opgave at visitere og rådgive om førstehjælp, indtil hjælpen når frem. Det er udfordrende, for jeg kan ikke se, hvad der sker. Jeg kan kun høre, hvad borgeren fortæller mig. Derfor er det vigtigt at høre efter og få spurgt ind til det, så det hele kan blive afdækket så godt som muligt, for at vi kan finde ud af, om der f.eks. skal sendes en ambulance, eller om de skal kontakte vagtlægen. I den proces trækker jeg på min brede sygdomslære om alt lige fra hjertestop til apopleksi. Vi har også praktiserende læger, der ringer ind og indlægger borgere, der er blevet syge – og her sørger vi også for ambulance, hvis der er brug for det. Det er klart, at når man har været sy-geplejerske med patientkontakt i en del år, så overvejer man, om man kan undvære denne kontakt. Men der er så mange spændende ting i jobbet her, at jeg endnu ikke har savnet det. Jeg er rigeligt udfordret – jeg har hele tiden min faglighed i spil, jeg skal handle hurtigt, og jeg har et stort ansvar. Jeg kan godt lide det ansvar. Og vi har selvfølgelig klare retningslinjer, vi arbejder ud fra, og jeg har altid en kollega, som jeg kan sparre med, hvis der er nogen tvivl."