En bombe under patienters rettigheder

Forestil dig, at du bliver syg og kommer på sygehuset. Der er for lidt personale til de mange patienter, og der er ikke penge til at tilkalde vikarer. Derfor må du vente med at blive behandlet og plejet, og det medfører, at du når at få skader eller bliver mere syg og få varige mén. Men du har ikke ret til at få erstatning for den dårlige behandling – for årsagen er, at sygehuset mangler personale og økonomiske ressourcer.

Det er det skrækscenarie, flere patientorganisationer ser for sig, efter der er faldet en principiel dom i landsretten, som netop henviser til mangel på personale og ressourcer som grund til, at en patient ikke får erstatning. Både Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd frygter, at sagen kan skabe præcedens, så patienterne i princippet mister deres rettigheder, hvis dommen bliver stadfæstet i Højesteret.

"Den her dom kan gå hen og blive en bombe under sundhedsvæsenet i forhold til patienternes rettigheder," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter, og fortsætter:

"Vi ved, at når patienterne kommer ind på medicinske afdelinger, akutmodtagelser og videre rundt i systemet, så er der mangel på kapacitet. Vi kan se, at plejepersonalet og lægerne er meget presset. Og så sker der fejl. Men hvornår kan man så forvente, at patientrettighederne gælder, og man har ret til erstatning, når der i princippet altid er kapacitetsmangel i sundhedsvæsenet?"

38 dage for sent

Den konkrete sag handler om en kvinde, der har fået afvist at få erstatning for, at hun blev indkaldt for sent til en mammografiscreening. Helt præcis 38 dage for sent, hvor det så viste sig, at hun havde brystkræft. Landsretten afviste at give kvinden erstatning – ligesom Ankenævnet for Patienterstatning – og godtog begrundelsen fra Region Hovedstaden om, at den sene indkaldelse skyldtes mangel på ressourcer.

Kvinder har ret til at blive mammografiscreenet hvert andet år plus minus tre måneder, når de er mellem 50 og 69 år. Den ret står i Sundhedsloven.

Der er dog i klage- og erstatningsloven en undtagelsesregel, som kan fritage myndighederne for erstatningsansvar for skader, der skyldes manglende ressourcer. At landsretten bruger undtagelsesreglen, er ikke uden problemer, mener sundhedsjurist fra Syddansk Universitet, Kent Kristensen.

"Når en så klar regel, der står nedfældet i Sundhedsloven, kan undsiges med en begrundelse om mangel på ressourcer, så udhuler reglerne de lovbundne rettigheder, patienter er sikret i sundhedslovgivningen. Landsretsdommen indebærer, at myndighederne i stort set alle dele af det offentlige sundhedsvæsen kan undskylde sig med mangel på økonomi og personale," påpeger han og understreger:

"Her har vi en rettighedsregel, hvor landsretten går ind og siger, at den ret ikke gælder længere, end der er penge i kassen til."

Ville holde myndigheder ansvarsfri

Det fremgår af forarbejderne til klage- og erstatningsloven, at man oprindeligt har villet holde myndighederne fri for ansvar for skader, der skyldes manglende ressourcer. Problemet er, at det i mange situationer vil være rigtig svært at afgøre, hvornår skaden skyldes manglende ressourcer eller ringe planlægning og udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed.

Kent Kristensen mener, at hvis dommen bliver stadfæstet i Højesteret, er det op til politikerne at tage stilling til, om tilsidesættelse af lovbundne rettigheder er erstatnings- og ansvarspådragende for myndighederne.

Forskel på screening og behandling

Det var Region Hovedstaden, der i 2013 ikke indkaldte kvinden til mammografiscreening i tide. Her afviser koncerndirektør Svend Hartling, at der er grund til at bekymre sig om, at en højesteretsdom vil blive brugt som en sovepude, der kan underminere patienternes rettigheder.

"Det er ikke noget, vi vil bidrage til. Det ligger ikke i vores dna. Det var en helt særlig situation, vi stod i dengang, hvor vi ikke havde en chance for at følge med," siger han.

Samtidig mener Svend Hartling, det er vigtigt at understrege, at der i den konkrete sag var tale om et tilbud om mammografiscreening. Altså en screening af raske personer. Og at det er noget andet end patienter, der kommer på sygehuset, fordi de er syge. Derfor mener han ikke, at man kan bruge dommen som løftestang i andre sager, hvor der sker fejl i forbindelse med behandling af syge personer.

"Men hvis man er bekymret for, at en dom vil blive misbrugt, så synes jeg, man må få lavet lovgivningen om," siger Svend Hartling.

Sagen har i hvert fald politisk bevågenhed. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere udtalt følgende til Jyllands-Posten:

"Det skal ikke være sådan, at man i en region skal kunne slippe for erstatning på grund af dårlig planlægning og prioritering. Slet ikke når vi taler om et område, der er specifik lovgivning og økonomi på. Alt afhængigt af, hvad dommen bliver, så kommer vi til at følge op på det."