Fuldt fortjent: "Jeg er en uddøende race"

I de spæde 70’ere trak storbyen i Birgitte Dal Hansen. Hjembyen Næstved var blevet for lille og velkendt, så Birgitte Dal Hansen var ikke i tvivl, da hun flyttede tættere på København for at starte sin uddannelse som sygeplejerske på Glostrup sygeplejeskole. Uddannelsen var den rette, men det var byen ikke.

"Jeg fandt en kæreste fra hjembyen. Vi blev gift og flyttede tilbage til Næstved i marts 1977. Jeg har været på Næstved Sygehus lige siden," fortæller Birgitte Dal Hansen.

Men selvom hun har været ansat på samme sygehus, har Birgitte Dal Hansen været vidt omkring. Hun har haft sin gang på både psykiatrisk afdeling, øre-næse-hals-afdelingen, øjenafdelingen og lunge- og infektionsmedicinsk afdeling. Sidstnævnte afdeling er hun på i dag, men det var ikke med hendes gode vilje til at starte med.

"Min afdeling skulle lukke, og dem med mindst anciennitet skulle et andet sted hen. Egentlig var det kirurgi, jeg helst ville, men jeg kom på medicinsk afdeling, og det viste sig, at jeg blev vældig glad for det. Det har været et utroligt spændende speciale," siger Birgitte Dal Hansen. Så glad, at hun i dag har været på afdelingen i 30 år.

Udfordringer nok

Der har været nok at se til for Birgitte Dal Hansen og hendes kolleger på afdelingen, som har en blanding af akutte patienter og patienter, som er meget dårlige og døende. Derfor er Birgitte Dal Hansen glad for, at hun har haft nogle gode kolleger at kunne trække på, når tingene var svære.

"Vi kan alle sammen have vores problemer, og så er det godt at kunne snakke med sine kolleger om det. Vi har et rigtig godt sammenhold," siger Birgitte Dal Hansen. Men det er ikke kun samværet med kollegerne, der gør, at hun holder af jobbet som sygeplejerske. Også den nære patientkontakt er særlig vigtig for hende, fortæller hun:

"Jeg har altid været glad for at kunne være tæt på patienterne og snakke med dem. Se dem som hele mennesker fremfor kun sygdommen. Det er vi generelt gode til på min afdeling, for det prioriterer vi."

Nu om dage er der ikke mange sygeplejersker, der når at arbejde på en enkelt afdeling så længe som Birgitte Dal Hansen, bl.a. fordi de unge i dag bliver uddannet senere.

"Jeg har fået at vide, at jeg er en uddøende race. Det med at blive på samme arbejdsplads i så mange år er der ikke mange, der når mere. Men jeg har ikke haft lyst til at være andre steder, for her har altid været udfordringer nok," siger Birgitte Dal Hansen.