Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På mit natbord: Bøger, der bringer os sammen

Özlem Cekic: Barack Obamas bog "Mod til at håbe".

Sygeplejersken 2018 nr. 5, s. 43

Af:

Michael Holbek, journalist

natbord_ozlem
Özlem Cekic
Özlem Cekic, rådgiver, brobygger, debattør og forfatter.

Hvad læser du lige nu?

"Barack Obamas bog "Mod til at håbe"."

Hvordan har den inspireret dig?

"Jeg har brugt de sidste otte år på at drikke dialogkaffe med mennesker, der sender mig hademails. Uanset hvem jeg besøger, oplever jeg en håbløshed hos mennesker. Og alle mener, at grøfterne bliver gravet af andre end dem selv. Jeg læser bogen for at få redskaber til at forstå, hvordan man kan mobilisere mennesker til at rykke tættere sammen og frygte mindre."

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?

"Nagieb Khajas reportagebog fra borgerkrigen i Syrien "Du må ikke græde – for så mister du blod". Vi kommer ind i krigen, kærligheden, sorgen og tabet. Jeg græd og grinte mange gange, mens jeg læste bogen, fordi vi kommer tæt på mennesker. Dem, vi er enige med, dem, vi foragter, men også dem, vi er solidariske med. Krigen i Syrien bliver hurtigt til en fortælling om magtspillet i regionen, men få er i stand til at se krigen med de civiles øjne. Bogen kombinerer begge dele. Derfor bør den være pensum i alle uddannelsesinstitutioner."

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?

"Rune Lykkebergs bog "Kampen om sandhederne", der handler om, hvorfor kulturborgerskabet og de kulturradikale efter 30 års magt tabte kulturkampen. Bogen var meget akademisk og enormt svær at forstå."