Rigtig mange steder er der ikke sammenhæng mellem krav og ressourcer. Det er et kæmpe problem, for der er mange nyuddannede, som går ned med stress, ligesom der er erfarne kollegaer, som heller ikke kan holde til det.
Fyring af specialistsygeplejersker, tidlige hospitalsudskrivelser og mangelfuld kommunikation fra sygehusene har resulteret i, at hjemmesygeplejerske Gina Marcussen har overarbejde fire ud af fem dage. Ofte må hun sløjfe vigtige opgaver for at rykke ud til alvorligt syge. Og så halter det med efteruddannelsen.
At håndtere mennesker i sårbare situationer bliver for de fleste sygeplejersker en del af hverdagen. For Jane Stærkær blev mødet med en særlig patient dog til en værdifuld erfaring om, at man skal passe på med at give for meget af sig selv.
Gitte Wandschneiders mangeårige fokus på hjemløse, indsatte, skizofrene og andre, der lever på kanten, har tidligere udløst Florence Nightingale-medaljen. Nu forebygger hun selvmord blandt mennesker, der lige er udskrevet fra psykiatrisk afdeling.
En studerende er i praktik i Tanzania og bliver meget kontant spurgt til råds om amning. Hun kan ikke huske pensum om etablering af amning, men situationen lærer hende noget om åbenhed.
ULIGHED. Socialt udsatte oplever ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, for det er en patientgruppe, som kræver specialiseret hjælp. Her peger både Dansk Sygeplejeråd, Rådet for Socialt Udsatte og sundhedsministeren på, at socialsygeplejersker yder en af flere vigtige indsatser mod uligheden. Dertil er der to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.
En vinterkold tirsdag er socialsygeplejerske Karen Frampton på arbejde på Herlev Hospital. Her tager hun sig bl.a. af Søren, som er dukket op på afdelingen for at snakke, Signe, som har fået amputeret sit ben, Klaus og Morten, som ligger til afrusning, og Lone, som næsten er klar til udskrivelse.
Region Nordjylland er én ud af tre regioner i landet, som ikke har ansat socialsygeplejersker. Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg, og hun kan til tider godt savne at have en kollega på hospitalet, som kender lige præcis den patientgruppe, hun arbejder med.
Intet sted at bo, dårlig økonomi, et forlist parforhold og et lidt for stort alkoholforbrug kulminerede i februar for Per Werther. Han blev indlagt på Herlev Hospital, og her var det en socialsygeplejerske, der stod klar til at hjælpe ham.
Etik, etiske problemstillinger og dilemmaer er en stor del af sygeplejerskers hverdag. En undersøgelse viser, at mere end hver anden sygeplejerske oplever, at etiske problemstillinger i høj grad fylder i deres arbejde. Der er ingen opskrift på et etisk dilemma, og det kan handle om alt lige fra omskæring og aktiv dødshjælp til abort og personlig medicin. Når etiske problemstillinger og dilemmaer bliver ved med at fylde, er det, fordi de berører grundlæggende værdier i det arbejde, som sygeplejersker arbejder i og med.
Begivenhederne i løbet af to aftenvagter står klart og tydeligt i sygeplejerske Heidi Nyborgs erindring. Her fortæller hun om dilemmaet, hvor de pårørendes ønske om at sige farvel strider mod patientens ønske om fred og ro.
Sygeplejerske Mille Kingo fortæller i det følgende om det dilemma, det er, når en patient modsætter sig sin behandling, og når man derfor som sygeplejerske må tage alternative midler i brug med intentionen om at hjælpe.
Når sygeplejersker står med etiske dilemmaer, så skal de ikke løses, de skal håndteres. Det pointerer Sygeplejeetisk Råd. For det er først, når man får behandlet sine dilemmaer, man finder ud af, hvad de egentlig har handlet om. Derfor er det vigtigt at tale om, når man har stået i situationer, hvor etikken er i spil. Det kan man gøre og få hjælp til på forskellige måder.
Underviser og sygeplejerske Berit Pedersen fortæller om den etiske problemstilling, hendes social- og sundhedsassistentelever ofte nævner for hende, når de har været i praktik på et plejehjem, hvor en beboer dør, men hvor man ikke må fortælle de andre, hvem den afdøde er.
UGE 20 i 2018 vil i de næste fire år stå som ugen, hvor rigtig mange vigtige beslutninger for Dansk Sygeplejeråd blev truffet på en ordinær og en ekstraordinær kongres.
Tre fokusområder dannede rygraden for Kongres 2018. De tre områder er samtidig pejlemærker for hovedbestyrelsens arbejde i den kommende kongresperiode.
De fremsendte kongresforslag rummede indholdsmæssigt alt fra visioner om et bedre arbejdsmiljø til, hvordan man skal forholde sig, når der mangler suppleanter i en kredsbestyrelse.
I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Klinisk lederskab - en grundbog i sygeplejen", "Spiseforstyrrelsens labyrint", "Den, der lever stille" samt "Etik i psykiatrien".
"Både på arbejdspladserne, i kredsene, ved forhandlingsbordet og landspolitisk befinder vi os til tider i brændpunkter, der kræver, at vi står sammen, vi bider os fast i bordpladen og argumenterer for vores – og patienternes – sag."
Kompleksitet. Sygeplejersker arbejder ofte under uklare forhold i kommunerne. Det er især udfordringer med ledelse og organisering af de mange forskellige arbejdsgange, der skal tages fat på. Det dokumenteres i ny rapport om kompleksitet i den kommunale sygepleje.
Opgaver med bl.a. socialt udfordrede borgere falder af og til mellem to stole i den kommunale sygepleje. Og så ender problemet hos hjemmesygeplejersken. Mette Bust-Hansen har både skullet klare ildebrande og et overfald på en hjemmehjælper i sit daglige job.
Nedlæg DRG-systemet, få billigere medicin og tag debatten og beslut, hvordan man prioriterer, hvem der skal have hvilke behandlinger. Det var nogle af de budskaber, der kom frem, da sygeplejerske Theis Liebach Smedegaard konfronterede den nye formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R).
Sygeplejersker tager ofte ekstra vagter i deres fritid. Hver tredje svarer i en undersøgelse, at de inden for den seneste måned har følt sig presset til at tage ekstra vagter.