Boganmeldelser

Ulla Nielsby & Susanne Dau (red.)

Klinisk Lederskab – en grundbog i sygeplejen

FADL’s FORLAG 2018, 351 sider – 399,95 kr.

Jeg sidder med en flot bog! Den ligner ikke de andre bøger, jeg får i hånden for tiden; der er noget historisk over den, den ligner en rigtig bog, som de så ud inden paperbackens indtog. Som underviser på sygeplejerskeuddannelsen har jeg glædet mig til en bog som denne, jeg har faktisk manglet den. Klinisk lederskab er, som forfatterne skriver, et uundgåeligt element i den nye bekendtgørelse, og det er en udfordring, for hvad er klinisk lederskab egentlig? Hvad er det nye? Og hvad er måske lidt gammel vin på nye flasker?

Bogens hensigt er at give et bud på begrebet i forhold til den udøvende, ledende, formidlende og den udviklende praksis. Det når bogen i mål med, bl.a. i kraft af gode eksempler fra alle dele af sygeplejepraksis.

Mine forventninger om svar på ovennævnte spørgsmål er dog desværre ikke blevet indfriet. Til gengæld er jeg i høj grad blevet bekræftet i kompleksiteten ved det kliniske lederskab. I jagten på at give svar og forklaringer udfordres forfatterne af de manglende definitioner. De forsøger dog ihærdigt, og der refereres bredt, lige fra nutidige modeller inden for ledelse til Aristoteles’ techne, episteme og phronesis, hvilket understreger den kompleksitet, man gerne vil tydeliggøre. Kompleksiteten er berettiget, men jeg bliver bekymret over, at de mere fundamentale og ikke-komplekse dele af sygeplejen ikke fremstår lige så klart. Det at lede handler om at sætte noget i bevægelse og om de egenskaber og forhold, der hører til den situation eller det forløb, som skal ledes. Bogen rummer forløbsdelen fint og har godt øje for de mulige komplekse forløb, f.eks. på tværs af sektorer. Men situationen, hvor man står en-til-en med en patient og skal vurdere, om man skal hente kaffen eller motivere ham til selv at gå i dagligstuen, er ikke på samme måde tydelig. For mig er det lederskab lige så vigtigt som det, der skal sikre det bedst mulige forløb, og måske er det lederskab én af grundkompetencerne i det store kliniske lederskab, som bogen primært kredser om. Derfor ærgrer det mig, at disse ikke har fået samme opmærksomhed.

Lederskab handler om værdier, visioner, evnerne til at inspirere og til at lytte til helheden og fremtiden. Det handler om lysten til at arbejde med spørgsmålene: Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor vil vi gerne hen? Fordelen ved de manglende definitioner er lige netop, at vi kan være med til at skabe de indholdselementer, der definerer begrebet. Det gør bogen ikke, den forsøger desværre at definere ved hjælp af fortiden, hvilket ikke stemmer overens med de udfordringer, sygeplejen står i lige nu og i fremtiden.

Bogen er en god indføring i kompleksiteten, men med visse smalle tilgange og mangler, hvilket betyder, at den ikke bør stå alene, som en grundbog skal kunne, men må suppleres og udfordres med lidt mere nutid og en hel del fremtid.

Af Malene Hangaard Alstrup, lektor, cand.cur., Via University College Viborg.

Leonora Christina Skov

Den, der lever stille

Politikens Forlag 2018, 384 sider – 300 kr. (vejl.)

"Da jeg kom hjem fra arbejde en dag, stod mor i køkkenet med dig i armene og sagde, at det var godt, at jeg kom, for hun havde været lige ved at putte dig i ovnen. Da var du et halvt år." Sådan beskriver faderen den svære begyndelse på familielivet, og barnet er Leonora Christina Skov. Hun har skrevet denne fantastiske bog om sin barndom og ungdom, om at overleve på trods og ikke bare det, men at genskabe sig selv.

Jeg slugte hvert et ord og læste mange af siderne flere gange for at få bogen til at vare. Leonora Christina Skovs mor havde en fødselsdepression. Hun oplevede fødslen som chokerende og skræmmende. Barnet skreg og blev sat i syværelset, imens stod moren på den anden side af døren og hulkede. Fødselsdepression var ikke noget, man talte om i 1976. Bogen er et vidnesbyrd om, hvilke store og livslange konsekvenser det har for et barn at vokse op med en mor med en ubehandlet fødselsdepression og deraf følgende tilknytningsforstyrrelse. Hjemmet er præget af følelseskulde og uden evne til at forstå og acceptere barnet på egne præmisser. Leonoras overlevelse er hendes morforældre og en dagplejemor, som bogstavelig talt knuselsker hende, og at hun fra en meget tidlig alder er i stand til at skrive og at se et andet liv for sig.

"Den, der lever stille" talte til mit sundhedsplejerskehjerte.

Af Hanne Lindhardt, MSA og sundhedsplejerske.