Skiftedag: Jeg kan lide mennesker "on the edge"

"Jeg har oplevet det mange gange. Både i psykiatrien og i Vestre Fængsel. At mennesker tager deres eget liv ved hængning, pilleindtagelse eller hopper ud foran et tog. Dem er der for mange af. Og det er en af grundene til, at jeg søgte den her projektstilling, hvor vi på to år skal undersøge, om vi kan reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg ved at fange dem den første uge efter udskrivelsen.

Det er enormt spændende at være med til. Danmark har tilsluttet sig WHO’s mål om at reducere antallet af selvmord med 10 pct. inden 2020. Over 600 danskere om året begår selvmord, og over halvdelen er mennesker, der lige har været indlagt i psykiatrien. Så det giver mening at have fokus på dem i den første tid.

Desuden har jeg de sidste par år kunnet mærke, at der snart skulle ske noget nyt i mit arbejdsliv. Jeg var glad for mit tidligere arbejde med unge skizofrene, men jeg var fagligt mættet. Jeg kan godt lide at arbejde selvstændigt, og jeg søger altid noget, der er anderledes og inspirerende, og jeg kan lide at yde sygepleje for udsatte grupper og mennesker med psykiske lidelser.

Jeg har f.eks. også et frivilligt arbejde i en klinik for illegale migranter – jeg kan lide mennesker on the edge. De siger tingene, som de er. Så det her job passer godt til mig.

Til daglig bemander jeg to lukkede afdelinger for svært sindssyge under projektet. Vi vurderer tilstanden under indlæggelse, men den kan ændre sig drastisk til kaotisk tilstand efter udskrivelsen. De kan komme hjem til ubetalte regninger, kæresten, der er skredet, breve fra jobcentret og et hjem, der ligner noget, der er løgn.

Så inden for den første uge cykler vi hjem til dem og tager en samtale, hvor vi selvmordsrisikovurderer dem og laver en kriseplan til dem. Og vi gør alt for at få pårørende med. For de har stor betydning for det videre forløb. Jeg kan mærke, at besøgene gør en forskel. Allerede tidligt i projektet er jeg ret sikker på, at vi fik afværget et selvmord.

For der skete en ændring i vedkommendes liv, som gjorde, at hun havde overvejet at suicidere. I et andet tilfælde blev en person indlagt nu og her. Det var voldsomt. Selvfølgelig påvirker det, men jeg er god til ikke at tage det ind og lade det fylde. Det er ikke anderledes end i mine forrige jobs.

I Vestre Fængsel, hvor jeg har arbejdet i en årrække, har jeg set de grufuldeste ting. Men når jeg afleverede den store nøgle om eftermiddagen og tog hjem til familien, var jeg aldrig ked af det. Jeg tror, det er vigtigt med mental hygiejne, hvor man taler med kollegaer og får luftet ud, mens man er på arbejde. Og så er jeg ikke så let at vælte."