Savnet forsvandt, da sygeplejen fik liv

Hun ville egentlig ikke afsted. Havde ikke lyst til at forlade familie og venner. Eller jobbet som sygeplejerske i Danmark. Det var alt for grænseoverskridende. Men hendes mand ville gerne. Og 30. december 2012 fløj Tine Møberg med sin mand, Anders Møberg, og deres fire børn på dengang 1-8 år til Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

"Vi landede sent om aftenen. Det var mørkt, og vi kørte gennem byen hen til det hus, vi skulle bo i. Det var en, vi kendte, som hentede os, og som skulle hjælpe os på plads," fortæller Tine Møberg.

"Næste morgen kom hun og hentede min mand. De skulle ud og have ordnet en masse praktiske ting som arbejdstilladelse og kørekort. Jeg husker, at jeg sad der alene med mine børn og tænkte: Hvad nu? Hvad gør jeg, hvis en af mine børn dør. Jeg anede ikke, hvor jeg var, eller hvad jeg skulle gøre. Uden for vinduet stod der en ko, som vi kiggede på. Og det var dejligt vejr, og jeg var sammen med mine børn. Men jeg følte mig alene og efterladt," fortæller Tine Møberg.

Hun bakkede op om sin mands ønske om at blive udsendt af missionsselskabet Promissio til at arbejde som teologisk konsulent ved den Lutherske kirke i Etiopien. En udsendelsesaftale på fire år, men det holdt hårdt. I begyndelsen.

 

Dårlig til amharisk

Det var meningen, at Tine Møberg til at starte med skulle sørge for, at børnene faldt til og kom godt i gang med skolen. Hun skulle gå på sprogskole og lære amharisk. Og så var målet at finde et arbejde med et sygeplejefagligt indhold.

"Jeg havde ikke lyst til at gå ind i et arbejde med børn eller kvindearbejde inden for kirken. Det var og er sygeplejen, jeg brænder for og kan. Og jeg ville gerne holde min fa

glighed ved lige. Det er også den, der giver mig glæde og er vigtig for min identitet," smiler Tine Møberg.

Men hun havde svært ved at lære sproget, og hun længtes hjem. De første par år vidste hun til hver en tid præcis, hvor mange år, måneder og dage der var, til de skulle hjem.

Samtidig oplevede hun dog også, hvordan børnene faldt til, og hvordan de kom tættere på hinanden som familie. Der var mere tid til at være sammen og tage på ture ud i Etiopiens flotte natur.

 

Vendepunkt

En dag kom teamlederen fra Promissio i Etiopien og fortalte, at han havde talt med en norsk læge, der sammen med andre nordmænd var ved at opbygge et nyt hospital. Og de havde brug for en sygeplejerske.

Tine Møberg mødtes med dem i december 2013, men så skete der ikke noget i lang tid.

"Men så pludselig i maj 2014 kontaktede de mig. "Vi har lige købt et hotel, er du klar?" Og det var jeg," smiler sygeplejersken.

Det viste sig, at noget var gået galt med den første bygning, de norske læger havde udset sig. Nu havde de så fundet en ny – et hotel – som de ville omdanne til et hospital.

 

Ligesom derhjemme

Tine Møberg husker det første møde derefter, hvor alt stadig var på idéniveau.

"Jeg blev budt indenfor og sad med til et møde med nogle fra bestyrelsen og nogle af idémændene fra Norge. Og pludselig skulle jeg være med til at tegne akutmodtagelsen og sige, hvordan jeg syntes, den skulle se ud," griner hun og fortsætter:

"Det var så spændende og sjovt. Da jeg kom hjem den dag, var jeg bare ahhhh ... helt høj. Tænk sig bare at få lov at lave noget, jeg kunne lide igen. Det var ligesom, når jeg kom hjem fra akutmodtagelsen derhjemme og talte om, hvad jeg havde oplevet der."

Tine Møberg troede egentlig, hun skulle arbejde som sygeplejerske. Men meget hurtigt blev hun forfremmet til nursing director med ansvar for alt det sygeplejefaglige på hospitalet.

Hun gik godt i spænd med de norske initiativtagere, der havde økonomisk støtte fra selskabet Nordic Clinic Foundation i Norge, og sammen fik de omdannet hotellet til hospitalet, Nordic Medical Centre (NMC). Det er bygget op efter skandinaviske standarder, som er langt over de etiopiske.

Driften er baseret på en Robin Hood-model, hvor kunderne er rige etiopere, ambassadefolk og diplomater, der betaler godt for ydelserne, mens overskuddet går til at give de fattigste i landet bedre behandling, når de bliver syge.

 

Uniformer og ansættelser

Pludselig havde Tine Møbergs liv fået en helt ny drejning. Et nyt indhold, som ændrede alt i forhold til hendes ønske om at komme hjem. Nu var hun selv en del af noget større.

"Det var spændende. Vi skulle finde ud af alt selv. Eksempelvis hvordan vores uniformer skulle se ud. Vi tog på markedet og købte stof og videre til syersken for at få dem syet. Vi lavede en HR-manual med regler for hospitalets ansatte, og så skulle jeg ansætte folk. Og hvordan gjorde man lige det?" spørger Tine Møberg.

Hun ville gerne have fokus på evidensbaseret sygepleje og på, at sygeplejersker er selvstændige fagpersoner, men havde selv oplevet noget andet i Etiopien, da en ven var indlagt på et etiopisk hospital. Her havde sygeplejersken taget vennens blodtryk, der viste sig at være meget lavt.

"Da jeg spurgte, hvad hun så havde gjort ved det, blev hun ved med at svare, at hun havde skrevet det på sedlen til lægen. Hun tænkte ikke på, at hun kunne handle selvstændigt, og hun reflekterede ikke over sin sygepleje," siger Tine Møberg og påpeger:

"Sygeplejerskerne opfatter sig ikke som selvstændige fagpersoner, men som nogle, der hjælper lægen. "

 

Elsk patienten som din bror

Da Tine Møberg selv skulle ansætte sygeplejersker til hospitalet, spurgte hun derfor ansøgerne, hvad de mente, en sygeplejerskes vigtigste opgave er.

En svarede, at det var at rydde op på lægens kontor. En anden sagde, at det var at gøre, hvad lægen sagde. Mens en tredje sagde: "At elske patienten, som var det min bror eller søster." Til den udtalelse siger Tine Møberg:

"Til at begynde med var det noget, jeg opponerede imod. Men jeg må indrømme, at selvom jeg mener, vi har fat i den lange ende med evidensbaseret sygepleje, så tror jeg måske også, at vi har mistet noget herhjemme. Den her omsorg, kærlighed og smil, sygeplejerskerne i Etiopien har, kunne vi godt lære noget af."

Tine Møberg husker en ung pige, de havde indlagt, som var meget syg og ked af det.

"Selvom sygeplejerskerne havde travlt, så sørgede de for, at der hele tiden var en hos hende. De flettede hendes lyse hår og nussede om hende, masserede hende og grinede med hende. En omsorg, jeg kunne se gjorde pigen glad og godt," siger Tine Møberg tænksomt.

 

Mission sygeplejeuddannelse

Men kærlighed og omsorg gør det ikke alene. Og Tine Møberg vil gerne hæve den faglige standard blandt sygeplejersker i Etiopien og derigennem være med til at løfte den generelle sygepleje i landet – til glæde for de mange fattige.

Derfor var hun også initiativtager, da de på NMC sidste år gik i gang med at oprette en ny sygeplejeuddannelse. Første hold begynder til september, og det er blandt andet denne uddannelse, overskuddet fra NMC skal gå til.

"Vi håber, at vi kan klæde de sygeplejestuderende på til at være en slags græsrødder. At vi kan danne dem og lære dem at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør. Det brænder jeg for. Det er min mission," smiler Tine Møberg.

Der skal være praktik på NMC, men også på et af de etiopiske hospitaler for de fattigste i landet.

"Vi vil gerne sende vores studerende derud med udstyr og undervisere, der kan sikre, at de får en uddannelse af høj standard, men som også kommer de fattigste i landet til gode," forklarer Tine Møberg.

 

Svært at give slip på hjerteblod

Næsten lige så svært, som det var at tage af sted, var det for Tine Møberg at sige farvel til Etiopien. Hendes mand fik forlænget sin kontrakt to gange. Men da kalenderen slog 2018, rykkede familien teltpælene op og flyttede til Danmark. Blandt andet for at sikre, at de ældste børn kom godt ind i det danske uddannelsessystem.

Tine Møberg er selv taget til Etiopien nogle gange siden for at være med til at færdiggøre arbejdet omkring sygeplejeuddannelsen.

"Men efter at have været afsted et par gange, måtte jeg sige stop. Børnene forstod ikke, hvorfor de ikke måtte komme med hjem til Etiopien. Det gjorde ondt på dem," siger Tine Møberg.

Før Tine Møberg giver helt slip på sit hjerteblod i Etiopien, tager hun dog derned og er med, når den nye sygeplejeskole indvies til september.

"Og hvis man er dansk sygeplejerske, der kunne tænke sig at tage en tur til Addis Ababa og undervise i et 2-4-ugers modul på den nye sygeplejeuddannelse, så må man endelig kontakte mig," smiler Tine Møberg.