Læserbrev: Lav så lidt som muligt

“Lav så lidt som muligt om natten” er mit motto. Jeg har som arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med min ledelse og mine kolleger gennemført en væsentlig kulturændring af vores natarbejde på intensivafdeling. Det kan virke kontroversielt i vores travle hospitalskultur at skulle skrue markant ned for tempoet i en vagt. Men ikke desto mindre er det nødvendigt for at mindske generne ved natarbejde.

Kroppens hormoner er tilpasset den naturlige døgnrytme. Natarbejde kan ødelægge hormonbalancen og derved skade helbredet. Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer i et forskningsprojekt, at det er farligt for kroppen at have natarbejde, da hormonerne kommer ud af takt. Det øger risiko for Alzheimer, demens, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Derfor skal den naturlige døgnrytme så vidt muligt følges, også når der arbejdes om natten.

På min afdeling blev vi enige om, at i nattevagten skal der kun laves patientrelateret arbejde. Systematisk begyndte vi at italesætte i personalegruppen, hvilke opgaver der kan laves på andre tider af døgnet. Hvorfor risikere at vække patienterne med i.v.-medicin kl. 02, når den kan gives kl. 23? Hvorfor rydde op i køkkenet, så der kommer larm og uro? De fysiske rammer har også betydning for natarbejdet. Slukket eller helt dæmpet lys på gangene, kontor og patientstuer indikerer ro. Vi fik ændret fra blåt til gult lys på pc’erne, og vi fik lænestole.

Det nemmeste er at ændre på opgaverne om natten og de fysiske rammer. Det sværeste er at ændre kulturen. Det tog lang tid for os at acceptere, at vi med god samvittighed kan skrue helt ned for tempoet. Men vi bliver nødt til at lave om i nattevagtsrutinerne, for vi skal ikke blive syge af vores arbejde. Det tjener hverken os eller patienterne.

Catrine Gamst-Thomsen, intensivsygeplejerske og AMiR på Bispebjerg Hospital.