Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersken som detektiv forhindrer angst og åndenød

Det gør en konkret forskel for borgere med KOL, når deres behandlere får støtte fra Kompetencecenter for lungesygdom. Det forhindrer mange unødige indlæggelser.

Sygeplejersken 2019 nr. 11, s. 38-39

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

MarianneNeerupSP45394F

Sygeplejerske eller Sherlock Holmes? På Kompetencecenter for lungesygdom i Region Sjælland forsøger sygeplejersker at finde årsagerne til KOL-patienters hyppige genindlæggelser som følge af angst og åndenød. Det har nedbragt antallet af unødige indlæggelser, øget patienternes livskvalitet og styrket fagligheden.

Over tusind sundhedsprofessionelle, der til daglig er i berøring med KOL-patienter, blev sidste år rådgivet og uddannet af lungesygeplejersker fra en ny tværsektoriel indsats.

Generisk model

Igennem arbejdet med KOL-patienterne har Kompetencecenter for lungesygdom udviklet en generisk model for det systematiske, tværsektorielle arbejde med patienter med kroniske sygdomme. Marianne Neerup og hendes kollegaer håber, at modellen i fremtiden kan bruges til andre patientgrupper med f.eks. hjertesygdomme.

På Kompetencecenter for lungesygdom fungerer lungesygeplejersker og en ergoterapeut som rådgivere og undervisere for sosu’er, andre sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætister og læger i både regionen, kommunerne og almen praksis. Målsætningen er at komme de mange unødvendige indlæggelser af KOL-patienter til livs for dermed at øge borgerens livskvalitet og bruge ressourcerne bedre.

“Kommunerne har længe efterspurgt viden til at passe KOL-patienterne, så patienterne kan undgå så mange ambulante kontroller og unødige indlæggelser. Det giver bedst mening, at patienterne klarer sig så længe som muligt i eget hjem,” fortæller Marianne Neerup, der er daglig leder af Kompetencecenter for lungesygdom, der ligger i Næstved.

Alt for mange indlæggelser

Hun fortæller om en KOL-patient i halvtredserne, der desuden led af angst og PTSD.

“Han var kendt af kommunen og blev fulgt af både hjemmesygeplejerske og distriktspsykiatrien på grund af sin PTSD. Men da han blev afsluttet i psykiatrien, stod der ingen klar til at tage over.

Antallet af indlæggelser steg kraftigt, og han endte på sygehuset 50 gange på et halvt år. Mange af indlæggelserne var forebyggelige,” fortæller hun.

Da lungesygeplejerskerne på centret blev involveret i behandlingen, fandt de ud af, at den manglende opsamling, da det psykiatriske forløb blev afsluttet, var kilde til problemet. Han faldt imellem to stole, siger centerlederen:

“Det havde han svært ved at håndtere. Men da vi først fik samlet et team af hjemmesygeplejersker, der havde kompetencer til KOL-håndtering, og en socialsygeplejerske til at tage sig af det psykiatriske, så klingede de unødvendige indlæggelser af. Efterfølgende har han kun haft fire indlæggelser.”

Manden var en af de mange patienter, der døjede med unødvendige indlæggelser forårsaget af åndenød og angst.

“Sygehusene har mange patienter, der bliver indlagt med netop de to symptomer, og de kræver ikke sygehusbehandling. Så forsøger vi at afklare, hvad der kunne være relevant at gøre for netop den borger. Skal teamet omkring borgeren have undervisning og supervision af os? Skal borgeren have en selvhjælpsplan, hvor borgeren kan øve sig i at håndtere symptomerne sammen med en sundhedsfaglig person? For nogen rækker det måske at få et direkte telefonnummer til en akutsygeplejerske i kommunen,” fortæller Marianne Neerup.

Utryghed udløser angst

I mange af de sager, hvor sundhedsprofessionelle har involveret Kompetencecenter for lungesygdom, har psykosociale og praktiske omstændigheder været nogle af udløsende faktorer for åndenød og angst.

I en af sagerne blev en ældre mand indlagt ofte, og det skete blandt andet hver anden torsdag. Det undrede sygeplejerskerne, der begyndte at grave i sagen.

“Vi fandt ud af, at han den dag fik besøg af en sosu-assistent, der var meget nervøs for, at borgeren skulle blive dårlig. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, og hvordan hun skulle gribe det an.

Når hun blev nervøs, så smittede det af på ham, og så fik han åndenød og angst og blev indlagt med ambulance,” eksemplificerer Marianne Neerup.

Sosu’en blev derfor undervist i, hvordan hun skulle håndtere KOL-symptomerne, forklarer centerlederen:

“Det betød, at hun blev tryg, og det smittede af på ham, så han også blev tryg. De løftede hinanden. Så klingede indlæggelserne lige så stille af, fordi hun i stedet kunne hjælpe ham i hjemmet. For sosu’en var det opløftende, fordi hun kunne varetage sit job, sådan som hun gerne ville.”

Efteruddannelse og rådgivning

Ved udgangen af 2018 var centret involveret i 97 patientforløb, hvor andre sundhedsprofessionelle fra regionen, kommunerne eller almen praksis trak på lungesygeplejerskernes ekspertise. Det er en tredobling fra 2016.

“Dét, som vi kan, er at grave dybere ned og komme ordentligt rundt om problemstillingerne. Vi har stor erfaring med de tværsektorielle forløb, så vi kan identificere hvilke knapper, man kan skrue på, for at hjælpe en borger,” siger centerlederen.

Men en lige så stor del af arbejdet består i et generelt kompetenceløft af sundhedsprofessionelle, der har med KOL-patienterne at gøre.

“Det handler både om, hvordan man bedst får sikret, at borgeren får en god udskrivelse fra hospitalet, og at der er styr på, hvad der venter, når borgeren kommer hjem. Men det handler også om f.eks. medicintyper. Der er 35 forskellige enheder til indtagelse af inhalationsmedicin, og de fungerer på forskellige måder, og det er jo ligesom at skulle lære et nyt sprog, hvis man ikke har arbejdet inden for lungemedicin tidligere,” forklarer Marianne Neerup.