5 minutter med: Louise Skærbæk

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
Jeg ville gerne arbejde med mennesker. Det tiltalte mig også, at der er mange muligheder i forhold til specialer og videreuddannelse.

Hvad var dit første job?
Her på Neurologisk Afdeling.

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for neurologi?
I mine praktikker på studiet mødte jeg en del apopleksipatienter, og jeg ville gerne vide mere om den akutte del af det f.eks. med den trombolysebehandling, som vi varetager på min afdeling.

Hvem har du lært mest af i din karriere?
Jeg er stadig så grøn i faget, at jeg lærer nyt hver eneste dag. Af patienter, pårørende og kolleger fra både min egen og andre faggrupper.

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
At man går op i sin faglighed og er nysgerrig efter at få ny viden. Men også, at man som sygeplejerske både ser og hører sine patienter. Det vil sige, at de føler, du har tid til dem, og at de bliver taget alvorligt i det, de fortæller dig.

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
Jeg ville gerne selv have fået det råd, at man ikke på forhånd behøver vide alt om et speciale, når du starter i det. Den forventning havde jeg til mig selv, og efter en måneds tid blev jeg heldigvis klogere. Så vid, at ingen forventer, du kan det hele fra dag 1.

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
Når jeg mærker, at jeg gør en forskel. Når f.eks. de akutte apopleksipatienter kommer ind på afdelingen. Man har kort tid fra symptomdebut til at kunne give trombolysebehandling, og når man ser, at de med behandlingen gradvis bliver bedre og bedre, så føler jeg virkelig, vi gør en forskel.

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
Helt klart at være på en akutafdeling og aldrig vide, hvor mange patienter jeg har på min vagt. I løbet af en aftenvagt kan der f.eks. godt komme 7-10 akutpatienter, som man mistænker, har en blodprop i hjernen. Det er mange, fordi vi også har en sengeafdeling med en del indlagte. Så man skal hele tiden prioritere og omprioritere sine opgaver alt efter, hvor mange patienter vi har. Det er spændende, men også det, jeg føler, er mest udfordrende.

Hvad kan holde dig vågen om natten?
Efterhånden er der ikke så meget. Det var kun i starten, jeg tog mit arbejde med hjem.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Nu har jeg i sagens natur ikke været i faget ret længe, men jeg er stolt af, at jeg kan mærke, jeg hele tiden bliver klogere. Jeg får mere viden og får opbygget mine kompetencer. Jeg udvikler mig også personligt i sygeplejen, f.eks. bliver jeg mere moden med de valg, jeg hele tiden står i.

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
Arbejdsvilkårene, for jeg føler ikke, jeg har så meget tid til hver enkelt patient og de mange opgaver, jeg har. Sommetider giver patienterne selv udtryk for, at de ikke føler, der har været tid nok til dem. Og hvis jeg f.eks. er på nattevagt, kan jeg være nødt til at give opgaver videre til en travl aftenvagt, fordi jeg ikke har nået dem på min vagt, og det er ikke særlig rart. Så jeg ville ønske, der var flere hænder at dele opgaverne ud på, og det vil så igen give mere tid til hver enkelt patient.

Hvor ser du dig selv om fem år?
Jeg kan sagtens se mig selv inden for neurologien. Men jeg har også en drøm om at prøve kræfter med den palliative sygepleje og med sundhedsplejen. Om det bliver i løbet af fem år ved jeg dog ikke.

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
Hvis ikke der sker noget, vil det blive sådan, at vi får mindre tid til patienterne og de pårørende. Der kommer jo hele tiden flere og flere opgaver, også fra lægerne til sygeplejerskerne, og det forstærker den tendens.