Sygeplejersken
Hørt: Døden behøver ikke være et smertehelvede
Mangelfuld smertelindring er ikke et argument for aktiv dødshjælp, mener sygeplejerske og lektor Margit Lund-Cramer, som underviser i lindrende pleje.
Sygeplejersken 2019 nr. 12, s. 17
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Sygeplejerske og lektor Margit Lund-Cramer blev fortørnet, da filosofiprofessor Søren Harnow Klausen i et interview i Kristeligt Dagblad udtalte, at der findes eksempler på patienter, der lider unødigt, og at dét at skulle stoppe en behandling, hvor bedring er udsigtsløs, ”kan føre til ganske voldsomme forløb”, når man lader patienten dø.
”Det provokerede mig, at han talte ind i den diskurs om, at døden er et smertehelvede, som jeg oplever, at vi har fået i samfundet,” siger Margit Lund-Cramer, som derfor skrev et debatindlæg til Kristeligt Dagblad.
I stedet for at pege på det, hun kalder den ”lette løsning” i form af aktiv dødshjælp, mener hun, at sundhedsvæsenet og samfundet bør have langt større fokus på, hvad den lindrende palliative pleje egentlig er og kan:
”Sygeplejen er under pres i de her år. Og det betyder også, at den lindrende pleje kommer under pres.”
Hun underviser sygeplejestuderende på UCL Lillebælt, Odense i den lindrende pleje med udgangspunkt i bl.a. Virginia Henderson, Kari Martinsen og ikke mindst Cicely Saunders smertebegreb, der ikke kun anser smerter som fysiske – men også som psykologiske, sociale og åndelige/eksistentielle.
”Jeg oplever, at det ofte kun er de fysiske smerter, vi som samfund er optaget af og bange for. Vi taler mere sjældent om de psykiske, sociale og endnu sjældnere om de åndelige og eksistentielle smerter, som sygeplejersker kan være med til at lindre.”
Tonen kan være hård
Det er langt fra første gang, at Margit Lund-Cramer har ytret sig offentligt.
”Jeg er ikke sådan én, der lider i stilhed,” siger hun med smil i stemmen.
Hun oplever, at det kan være svært at trænge igennem med indlæg i dagspressen. Men så er der heldigvis andre muligheder for at blande sig i den offentlige debat, fortæller hun.
”Jeg er meget aktiv på både Twitter og Facebook. Og man bliver også skarpere i spyttet, når man kun har 280 tegn på Twitter.”
”Jeg blander mig gerne. Når kampen er det værd, hvis sagen er tilstrækkelig vigtig, og jeg har noget at byde ind med,” siger Margit Lund-Cramer, der er mest optaget af de faglige debatter.
”Tonen kan dog være hård, og jeg har også taget nogle opgør. Jeg plejer at sige, at jeg ikke gider blive angrebet personligt, men at det skal handle om bolden – ikke om manden.”
Men de fleste tilbagemeldinger, Margit Lund-Cramer får, er meget positive.
”Jeg kan godt lide at være med til at udvikle de diskussioner, der er,” siger hun og fortæller, at en klinisk sygeplejerske henvendte sig forleden, fordi hun havde læst Margit Cramers seneste debatindlæg om smertelindring.
”Hun kunne godt genkende det, jeg havde skrevet og var enig. Men hun syntes også, at det kan være svært at praktisere i hverdagen, og det anerkender jeg.”
”Men jeg håber, mit indlæg kan være et opråb om, at vi sygeplejersker sammen med lægerne, kan sætte mere fokus på vigtigheden af den lindrende behandling og ofte må tage denne snak tidligt i et sygdomsforløb og gerne med flere specialer sammen eller i en tværfaglig ramme.”