Siddende succes for hjertepatienter

Tilbagelænet i en bordeauxfarvet, blød lænestol smiler 74-årige Lindy Andersen stort.

”Jeg har det meget behageligt,” svarer han sygeplejerske Helle Luther Hoff, da hun spørger til hans velbefindende.

Afdeling for Hjertesygdomme på Gentofte Hospital har som den første i landet indført en såkaldt ”radialis-lounge”, hvor omkring 125 patienter pr. måned får undersøgt deres kranspulsåre. Konceptet går ud på at skifte sengestuer ud med en lounge med lænestole, hvor patienterne har større integritet.

”Patienterne er mere rolige og trygge i de her omgivelser og føler sig mindre hospitaliseret. Det giver også en større arbejdsglæde,” forklarer Helle Luther Hoff, der er klinisk sygeplejespecialist og har været med til at drive projektet frem.

Tidligere blev undersøgelsen af kranspulsåren foretaget gennem lysken, modsat i dag, hvor der bliver lagt et sheath i håndleddet. Dét kombineret med, at man spurgte patienterne, hvordan de oplevede de planlagte undersøgelser, førte til refleksion og handling. Ledende oversygeplejerske Helene Bliddal Døssing siger:

”Man skal huske på, at det potentielt er enormt angstprovokerende at komme ind og få et kateter op i hjertet. Ved at inddrage patienterne gennem feedbackinterviews kunne vi se, at de følte sig endnu mere hospitaliseret, når de blev lagt i en seng og kørt rundt i den til undersøgelse.”

Inspiration fra Holland

En studietur til Holland gav idéen til at skifte senge ud med lænestole. Men det var ikke bare et knips med fingrene at få det indført. Stole skulle findes og finansieres og arbejdsgange ændres. Men nu er ”radialis-loungen” en realitet. Den har været i funktion i mere end et år, evalueringen er positiv, og det er baggrunden for at fortælle om det nu.

”Jeg har tænkt, hvorfor har vi ikke gjort noget ved det før. Men der er mange led, der skal involveres, når man ændrer arbejdsgange. Det kræver, at nogen får en idé, og så en ledelse, der siger: ”Det er det, vi vil. Nu skal det her gentænkes”,” forklarer Helene Bliddal Døssing, der understreger, at det er lykkedes, fordi alle faggrupper kunne se det fornuftige i idéen.

Næste skridt på afdelingen er at overføre idéen til de patienter, der skal have en loop-recorder. En chip, der via et lille operativt indgreb bliver indsat for at registrere hjerterytmen. Også de skal fremover springe sengen over.

”Med den voksende gruppe ældre vi møder nu, er vi nødt til at kigge på, hvordan vi gør det bedst for patienterne og for at bruge ressourcerne bedst muligt. Og det her har også frigjort ressourcer til glæde for mere syge patienter,” siger Helene Bliddal Døssing.
Lindy Andersen, der også har diabetes, tager sin livssituation med ophøjet ro. Også selvom hans trykken for brystet er i den alvorlige del af den anatomiske afdeling:

”Sådan er det. Jeg er jo i reparationsalderen, og her får personalet et 10-tal.”