Sygeplejersken Årgang 2019 nr. 14

Den 88-årige pensionist Andreas Roelsgaard blev visiteret til en midlertidig, kommunal plads efter at have brækket benet. Efter 16 dage måtte hans døtre tage afsked med ham.

Flere svært syge borgere bliver udskrevet fra hospitalet uden at kunne klare sig selv. Kommunerne opruster bl.a. med midlertidige døgnpladser for at tage sig af dem. Men rammer og lovgivning er ikke fulgt med, hvilket bl.a. betyder, at personalet har begrænset adgang til lægelige informationer om patienterne.

Der findes ikke et samlet overblik over kommunernes midlertidige pladser, hvem, der er der, og hvor syge de er. Og det er uklart, hvilken lovgivning, der gælder dem.

88-årige Andreas Roelsgaard døde efter 16 dage på en af Slagelse Kommunes midlertidige pladser. Hans døtre fortæller her, hvordan de oplevede, at mangel på pleje, væske og mad var skyld i et alt for hurtigt farvel.

Manglende dialog og forventningsafstemning med de pårørende. Det er noget af det, der er gået galt i forløbet med Andreas og Else Roelsgaard, mener centerchef for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune.

I Nordsjælland har man med projektet Tværsektoriel Stuegang forsøgt at afdække og løse udfordringerne på de midlertidige pladser i otte kommuner. Sygeplejerskerne mangler bl.a. lægelig viden om de stadig flere multisyge borgere, de modtager fra hospitalerne.

Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, kommer her med fire bud på løsninger, der kan forbedre sygeplejerskers arbejdsbetingelser på de midlertidige pladser i kommunerne

Sundhedsministeren Magnus Heunicke (S) er blevet forholdt de udfordringer, sygeplejerskerne står med på de kommunale midlertidige pladser. Han svarer her i en skriftlig kommentar:

Eksempel: Grafik: En syg borger får det dårligere. Sygeplejersken vurderer, det kan skyldes en blærebetændelse.

"Det kan være meget tilfredsstillende at sige farvel til en patient og have en fornemmelse af, at vi nok ikke ses i de her rammer igen. At nu er det vendt for dem, eller de tager noget med, som kan hjælpe dem, inden de havner i den situation igen.”

Det er på tide at ændre optagelseskravene til sygeplejerskeuddannelsen. For det kræver nogle særlige sociale og menneskelige egenskaber at være sygeplejerske, lyder det fra Christine Leavy, sygeplejerske på Rigshospitalet.

Først og fremmest skal vi sørge for, at normeringerne bliver bedre, så vi kan fastholde de sygeplejersker, vi allerede har derude.

Spørg de studerende, hvad de mener om deres praktikophold. Det gavner afdelingen at få en tilbagemelding, og for de studerende er interessen befordrende.

Dansk Sygeplejeråd afventer redegørelse fra justitsministeren om den dramatiske fangeflugt fra Retspsykiatrisk afdeling i Slagelse

Pinligt, at bosteder fortsat har problemer med medicinhåndteringen, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd. Hun efterlyser opkvalificering af medarbejdernes kompetencer. Folketingsmedlem kalder ministre i samråd.

1.000 flere sygeplejersker og et varigt løft af psykiatrien. Det er nogle af højdepunkterne i finanslovsaftalen for 2020.

Sygeplejersken bliver fra næste år omdelt af bude fra Postnord.

"Fuldtid i skiftende vagter slider både på kroppen og familien, og når udgangspunktet er lavt, er gevinsten ikke høj nok"

"Et nutidigt krav i sygeplejen er at skabe en evidensbaseret kultur, hvor sygepleje af høj kvalitet tager udgangspunkt i eksisterende evidens- og forskningsbaseret viden."

"Der synes ikke at være prestige i at tage sig af den basale pleje, hvorimod det at udføre specialiseret pleje og håndtere teknologi synes at være langt mere attraktivt."

Juleferien giver mulighed for at krybe i skjul med en bog, når den sidste julefrokost er afviklet. Her er fem friske og relativt nylæste bud på udgivelser med bid. De er ikke alle præget af lethed, men fortæller bl.a. om historiske kendsgerninger, som er ukendte for mange af os.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Sexologi - faglige perspektiver på seksualitet", "Sygeplejefortællinger fra en anden tid", "I selvmordets kølvand - hjælp til at bære det ubærlige" og "Når hjernen visner - pårørendes liv med sygdommen frontotemporal demens".

Sidst i november dimitterede de første sygeplejersker fra specialuddannelsen i borgernær sygepleje. De har bl.a. fået ny sygeplejefaglig og organisatorisk viden, som de allerede bruger til gavn for borgerne. Dansk Sygeplejeråd ønsker, at flere sygeplejersker tager uddannelsen.

På Opvågningen på Randers Regionhospital er ingen indsats for lille, når sygeplejerskerne Lise Elsberg og Rikke Bøgelund Madsen går i kødet på engangsforbrug og ressourcespild – bevæbnede med ampulåbnere og genbrugskopper.

Sygeplejerskers uniform har forandret sig i takt med tidens tendenser og kvindens rolle i samfundet. Her følger en række nedslag i uniformens historie.