Sygeplejersken
5 til ferien: Historiske beretninger i roman-forklædning
Juleferien giver mulighed for at krybe i skjul med en bog, når den sidste julefrokost er afviklet. Her er fem friske og relativt nylæste bud på udgivelser med bid. De er ikke alle præget af lethed, men fortæller bl.a. om historiske kendsgerninger, som er ukendte for mange af os.
Sygeplejersken 2019 nr. 14, s. 40-41
Af:
Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken
Lars Johansson
Ved ishavet
Gyldendal 2018
424 sider – 209,95 kr. (vejl.)
En historisk roman om livet i den lille fiskerby Berlevåg i Nordnorge under 2. verdenskrig, en fortælling, jeg ikke kendte til.
En ung kvinde er en af hovedpersonerne, Margit hedder hun. Hun og hendes mand har fire børn, og desuden er Margit mor til et uægte barn fra ungdomstiden. En horeunge, som ikke rigtig hører til, hverken hos sin farmor og farfar – som hun vokser op hos – eller hos sin biologiske mor eller far.
Sidstnævnte har stiftet ny familie, som hun ikke er velkommen hos. Byen er præget af fattigdom, og hårdt arbejde på havet er derfor en nødvendighed.
Berlevåg blev stedet, hvor tyskere kæmpede mod russere, og de lokale måtte beslutte, om de var med eller imod den tyske besættelsesmagt. Da Margit mister sin mand på havet, må hun forsørge sine børn ved at have forskellige elskere, som kommer med mad til familien.
Historien er angiveligt fiktiv, men forfatteren afslutter bogen med at fortælle, hvordan de enkelte personer klarede sig efter krigen og byens sørgelige endeligt.
Orhan Pamuk
Den rødhårede kvinde
Gyldendal 2019, 256 sider – 229,95 kr.
Det moderne Tyrkiet og det gamle Tyrkiet. Det sekulære og det religiøse Tyrkiet.
Det er den ydre ramme om hovedpersonen Cems liv. Han er gift og lever et harmonisk liv med sin kone, men parret kan ikke få børn. Derfor får kunst, kultur og ikke mindst græske tragedier og myter en fremtrædende plads i deres liv.
Cem bliver en succesrig entreprenør, hvilket på et tidspunkt fører ham tilbage til den by, hvor han i sin ungdom arbejdede en sommer og oplevede livet borte fra sin mor. Langsomt oprulles fortiden, og bogen er i glimt spændende som en kriminalroman.
Læseren skal ikke blunde eller have opmærksomheden rettet andre steder hen, for så ryger væsentlige detaljer forbi. Centrale personer i Cems liv er en brøndgraver, han møder, da han hjælper med at grave en brønd i en sommerferie, og den rødhårede kvinde, som er den første person, han har et forhold til.
Begge mennesker får stor indflydelse på Cems liv, og kun langsomt går det op for læseren, hvad årsagen er. Orhan Pamuk fik Nobelprisen i 2006.
José Eduardo Agualusa
Almen teori om glemsel
Batzer & Co, 280 sider – 277 kr. (Vejl.)
Forfatteren er født i Angola og fortæller om Ludovica, kaldet Ludo, og hendes liv, efter at portugiserne forlader Angola i 1975.
Den aften portugiserne trækker sig ud af landet, murer Ludo sig inde i sin lejlighed og bliver der i 28 år.
Ved et uheld slår hun en mand ihjel, hun skyder ham ganske enkelt gennem hoveddøren, da han banker på, og senere begraver hun ham på terrassen.
Og sådan går romanen over stok og sten. Ludo skriver på væggene, fanger duer, som hun spiser, og lever i det hele taget under meget spartanske forhold.
Hun ser livet udspille sig fra sin terrasse i det forladte hus, og det er bl.a. flugt og kamphandlinger, hun registrerer.
Bogen er beslægtet med sydamerikansk litteratur i genren magisk realisme og er i nogle passager både morsom og barok.
Han Kang
Levende og døde
Gyldendal 2019, 229 sider – 189,95 kr. (vejl.)
Allerede forsiden indikerer, at noget ikke er, som det skal være. En torso med blottede ribben, tilsat et drys Ginkgo Biloba-blade og øverst en skade med hovedet på sned.
Bogen beskriver et for mig ukendt studenteroprør i Sydkorea i 1980. Et oprør, der fik fatale følger for et ukendt antal unge mennesker, men omkring 200 døde, forlyder det. Tallet er dog usikkert.
De blev tortureret, slået ihjel med bajonetter eller fængslet. Beskrivelserne af ligenes udseende og lidelser er tung læsning, men bogen indeholder også fortællinger om sammenhold og hjælpsomhed, skylder jeg at sige.
De levende bliver opsøgt af de dødes sjæle, og handlingen væver fortid og nutid sammen på en måde, der kræver opmærksomhed.
Vi møder fem vigtige personer i bogen, og den ene, drengen Dong-ho, er et eksempel på mod og modstand imod regimet, som får mig til at overveje, om en tilsvarende behandling af de protesterende masser kunne ramme oprørerne i Hongkong.
Nogle læsere vil mene, at man ikke skal læse noget, der er så uhyggeligt.
Familierne til de, som døde eller lider af senfølger efter tortur, vil mene noget andet, og det er i respekt for dem, bogen skal læses.
Kristin Eiriksdóttir
Elin, diverse
Grif 2019, 182 sider – 249,95 kr.
Elin arbejder med rekvisitter til teater og film. Hun bor i et hus, hun selv har sat i stand og arbejder hjemme med at skabe de ting, som instruktørerne beder hende om, f.eks. et ar eller et næsehorn til et teaterstykke.
Elin er omkring 73 år, hun er bogens hovedperson, men en ung dramatiker, Ellen, bliver hen ad vejen integreret i handlingen og med hende også hendes mor Lilja og faderen, en berømt forfatter.
Elin er usædvanligt optaget af Ellen, og det står klart, at begge kvinder har traumer i bagagen, som betyder, at de må kæmpe for at bevare jordforbindelsen. Ikke at det er beskrevet sådan.
Sproget er langt mere nuanceret og udpensler ikke det faktum, at Elin er ved at miste grebet om verdenen. Ordet demens optræder ikke noget sted, men Elin viser gennem sit sprog og sin forståelse af omgivelserne, at det er den sygdom, der er på spil.
Bogens sidste sider er af samme årsag hjerteskærende. Bogens forfatter er i slutningen af trediverne, og det er påfaldende, hvor medrivende hun er i stand til at beskrive Elins smertelige tilstand.