Læserbrev: Deltid/fuldtid - 1.600 kr. opvejer ikke ulemperne

Kommentar til tema om løn i Sygeplejersken nr. 12/2019.

Forrige nummers fokus på sygeplejerskens løn gav medlemmerne et kærkomment indblik i egen del af arbejdet, når lønnen skal forhandles. Jeg vil tillade mig at vende blikket opad til det store forhandlingsbord.

Det kan være svært at forstå, at der næsten ikke tales om lønnen i det aktuelle politiske momentum, hvor sygeplejerskers arbejdskraft er eftertragtet, men svær at få. Man skal helt om til de sidste sider i DSR’s rekrutteringsudspil, før lønnen listes ind i en ukonkret pærevælling af kompetenceudvikling, arbejdstilrettelæggelse og fastholdelse. På trods af at løn var det vigtigste emne ved OK18 og til stadighed bringes op i medierne af sygeplejersker.

DSR’s jubel over regeringens luftige målsætning kan godt efterlade et ønske om, at fløjlshandskerne snart bliver taget af i den offentlige taletid, når det kommer til lønnen.

Realiteten er, at de ca. 1.600 kr. netto pr. mdr., som en sygeplejerske med under otte års erfaring får ud af at gå fra 33 til 37 timer, svært kan opveje ulemperne.

Fuldtid i skiftende vagter slider både på kroppen og familien, og når udgangspunktet er lavt, er gevinsten ikke høj nok.

Der bør også kigges på den skæve lønudvikling mellem regioner og kommuner, hvis regionerne ønsker flere sygeplejersker. Mens man venter otte år på sin første løntrinsstigning i regionen, får en kommunalt ansat godt 5.000 kr. mere pr. mdr. allerede efter fire år.

Forskellen er over 240.000 kr. før skat for de fire år ekstra, man venter i regionen. Sælges arbejdskraften billigere, fordi ansvarsniveauet er lavere eller ulemperne færre? Årsagen til den ulige løn kan være meget svær at få øje på.

Lønnen står selvfølgelig ikke alene i rekrutteringen, men det er vigtigt at diskutere disse budskaber uden berøringsangst, hvis der nogensinde skal ske væsentlige forbedringer.