Sygeplejersken
På mit natbord: Livsomstyrtende begivenheder
"Det er foruroligende at tænke på, at mine dybeste og mest værdifulde minder kunne miste og forandre deres betydning på et splitsekund."
Sygeplejersken 2019 nr. 2, s. 43
Af:
Michael Holbek, jour
Niels Buus
Professor ved Susan Wakil School of Nursing and Midwifery ved Sydney Universitet og adjungeret professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet
Hvad læser du lige nu?
”Jeg genlæser Alice Munros ”Fjendskab, venskab, ægteskab”.”
Hvordan har den inspireret dig?
”Mange af Munros hovedpersoner tillægger begivenheder i deres liv en helt særlig og karakterdefinerende betydning, som de tror, de deler med deres nærmeste. Men et tilbagevendende plot er, at de skæbnesvangre begivenheder kan vise sig kun at være ligegyldige tilfældige hændelser for deres nærmeste. Det er foruroligende at tænke på, at mine dybeste og mest værdifulde minder kunne miste og forandre deres betydning på et split-
sekund. Hendes noveller rører mig dybt og inspirerer mig i mit arbejde, for det minder mig om aldrig at tage for givet, hvordan andre mennesker tillægger deres liv betydning.”
Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
””Telling Moments: Everyday Ethics in Health Care” af Guillemin og Gillam. En fin lille bog, hvis tanker om ”etisk mindfulness” vendte op og ned på min forståelse af de klassiske sundhedsetiske begreber, og som gjorde hverdagens etiske spørgsmål helt anderledes personligt vedkommende for mig.”
Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”Jeg fik Chia og Aravas ”The Multi-Orgasmic Man” foræret. Den fik jeg aldrig læst færdig, for det var lidt for indviklet for mig.”