Fuldt fortjent: "Jeg kunne fordybe mig fuldstændig i en patient"

”Mine forældre stod for sygetransport, og jeg hørte mange beretninger, som rørte mig. Når vi kørte søndagstur og kom forbi et nyligt opstået trafikuheld, så var min far altid på pletten for at hjælpe til. Jeg var jo nysgerrig, så jeg fulgte med, mens min mor og søster ikke ville indblandes og blev siddende i bilen.”

Information er nøglen til et optimalt pleje- og behandlingsforløb, men der er desværre blevet mindre og mindre tid til det, mener Margit Kolters.

Foto: Hanne Loop

Da hun blev ældre og skulle vælge uddannelse, var forældrene derfor ikke i tvivl. For dem var det oplagt, at Margit Kolters skulle blive sygeplejerske.

Hun havde selv overvejet at blive arkitekt, men efter beretningerne fra sygetransporten og en barndom med astma lå rollen som sygeplejerske hende ikke så fjernt. Så den 28. februar 1974 kunne hun kalde sig for færdiguddannet sygeplejerske fra Rigshospitalet.

Fra fire til 30 patienter

Når hun husker tilbage, er det specielt hendes to år på Rigshospitalets sengeafdeling med blodsygdomme, som vækker varme minder hos hende.

”Det var en lille afdeling, hvor patienterne kom fra hele landet med deres blodsygdomme. Vi var den første sengestue i Danmark med laminar airflow til at beskytte de patienter, der næsten intet immunforsvar havde. Det var en virkelig spændende og udviklende afdeling!” fortæller hun hjertevarmt.

En dag fik hendes mand nyt arbejde nede på Falster. Af den simple årsag rykkede den lille familie de københavnske teltpæle op, og lige siden har Margit Kolters arbejdet på Nykøbing F. Sygehus. Senest som sygeplejerske på sygehusets fællesambulatorie og sammedagskirurgiske afdeling.

”Det var en kæmpe omvæltning. På Rigshospitalet havde vi måske én til fire patienter – afhængigt af hvor dårlige de var. Men på Falster startede jeg på en afdeling med 30 patienter, hvor jeg havde ansvaret for 15 af dem,” forklarer Margit Kolters.

Svært at give slip

Selvom den lille og tætte afdeling blev skiftet ud med endagspatienter, så har hendes tilgang til patienterne ikke ændret sig.

”Jeg har altid været den, der kunne fordybe mig fuldstændig i en patient. I dag er indlagte patienter dårligere og mere komplekse, normeringen er forringet, og meget af plejetiden bruges foran computeren. Men for mig har det altid været patienten, der kom i første række.”

Sidste år valgte Margit Kolters at gå på pension, da afdelingen blev nedlagt. Men efter 45 år som sygeplejerske har hun dog ikke givet helt slip endnu.

”De har spurgt, om jeg kunne komme og hjælpe dem – og det ville jeg da meget gerne,” griner hun.