Sygeplejersken
Ny klinisk retningslinje om amning
Giv mor og barn ro efter fødslen til hud mod hud-kontakt, og inddrag faderen i ammevejledningen. Sådan lyder to af anbefalingerne i en ny klinisk retningslinje om etablering af amning.
Sygeplejersken 2019 nr. 3, s. 15
Af:
Lotte Havemann, journalist
Fem anbefalinger om etablering af amning af et rask barn født til tiden. Det indeholder en ny national klinisk retningslinje. De fem er:
- Giv mor og barn mulighed for uforstyrret hud mod hud-kontakt i forlængelse af fødslen, indtil barnet har suttet på brystet første gang eller er faldet i søvn. Dette gælder efter såvel vaginal fødsel som efter kejsersnit (stærk anbefaling).
- Det er god praksis at anbefale forældre, at barnet lige fra fødslen ammes efter behov med fri adgang til brystet. Gerne otte gange i døgnet eller mere fra dag 2 (god praksis-anbefaling).
- Det er god praksis at inddrage moderens oplevelse af amning på lige fod med sundhedspersonalets observationer, når sundhedspersonalet vejleder i effektiv sutte- og ammeteknik (god praksis-anbefaling).
- Det er god praksis, at sundhedspersonalet først identificerer den mulige årsag og dernæst tilbyder vejledning i effektiv sutte- og ammeteknik (se fokuseret spørgsmål 3), når mødre har tidlige ammeproblemer, hvor barnet har svært ved at få fat på brystet. Der er konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer om, at det ikke er god praksis som førstevalg at introducere suttebrikker til mødre, hvor barnet har svært ved at få fat om brystet (god praksis-anbefaling).
- Giv faderen mulighed for at blive inddraget i ammevejledningen (stærk anbefaling).
Bag den nye kliniske retningslinje står Komitéen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet i samarbejde med repræsentanter fra Fagligt Selskab for Gynækologiske og Obstetriske Sygeplejersker, Jordemoderforeningen, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Foreningen af Internationalt Certificerede Ammekonsulenter i Danmark.