Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hold øje med din lønseddel

OK18. Der er lønstigninger på vej med lønsedlen for april, hvis du er ansat i en region eller i en kommune. Flere af de forbedringer, Dansk Sygeplejeråd aftalte ved OK18, træder nemlig i kraft 1. april i år.

Sygeplejersken 2019 nr. 4, s. 16-17

Af:

Camilla Theil, konsulent

04-2019_ok18_oploeft

Hvis du er ansat i en region:

(Kommunalt ansatte; læs længere nede i artiklen)

 

Anciennitetstillæg

I dag får sygeplejerskerne et tillæg på 1.196,74 kr. om måneden efter 10 år. Det stiger til 1.347,56 kr. Tillægget for specialuddannede sygeplejersker efter 10 år stiger tilsvarende fra 1.764,84 kr. til 1.915,75 kr. om måneden.

Funktionstillæg

Som noget nyt får sygeplejersker på akutmodtagelser og udvalgte medicinske sengeafsnit et funktionstillæg på 703,96 kr. om måneden. Tillægget gives til medicinske sengeafsnit inden for specialerne:

  • Blandet medicin og kirurgi
  • Intern medicin
  • Geriatri
  • Hepatologi
  • Hæmatologi
  • Infektionsmedicin
  • Kardiologi
  • Medicinsk allergologi
  • Medicinsk endokrinologi
  • Medicinsk gastroenterologi
  • Medicinsk lungesygdomme
  • Nefrologi
  • Reumatologi
  • Palliativ medicin
  • Neurologi.

Pension

Pensionsprocenten for ikke-ledende sygeplejersker stiger med 0,04 procentpoint, så pensionen bliver 13,55 pct.

For ledende sygeplejersker, som i dag har en pension på 15,04 pct., stiger pensionen med 1 procentpoint, til 16,04 pct.

Pensionen af tillæg for at arbejde aften, nat og weekend stiger fra 2 pct. til 3,75 pct.

Det betyder ændringerne (for dig ansat i en region)

Eksempel 1: Nyuddannet på akutmodtagelse med skiftende vagter:

  • Nyt funktionstillæg: 703,96 kr.
  • Højere særydelser pga. nyt funktionstillæg: 93,13 kr.
  • Højere pension (også af særydelser): 164,96 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 962,04 kr.

Eksempel 2: Sygeplejerske med 10 års erfaring på medicinsk sengeafdeling med skiftende vagter:

  • Nyt funktionstillæg: 703,96 kr.
  • Erfaringstillæg stiger: 150,82 kr.
  • Højere særydelser pga. nyt funktionstillæg: 137,04 kr.
  • Højere pension (også af særydelser): 218,37 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 1.210,19 kr.

Eksempel 3: Sygeplejerske med 10 års erfaring i dagambulatorium

  • Erfaringstillæg stiger: 150,82 kr.
  • Højere pension: 32,16 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 182,98 kr. 

Eksempel 4: Ledende afdelingssygeplejerske på løntrin 7

  •  Højere pension: 337,49 kr.

 

 

 

 

Hvis du er ansat i en kommune:

Anciennitetstillæg

Som noget nyt får sygeplejersker med 10 års anciennitet et tillæg på 629,15 kr. om måneden. Tillægget gives ikke til sygeplejersker med en specialuddannelse, herunder sundhedsplejersker.

Tillæg for specialuddannelse

Tillægget til Sundhedsplejersker og sygeplejersker med specialuddannelse stiger en smule til 694,58 kr. om måneden for dem med indtil 4 års erfaring. Fra og med 4 års erfaring lægges de to hidtidige tillæg sammen og hæves med 266,76 kr. til 1.509,96 kr. om måneden. Tillæggene gives til alle med en specialuddannelse uanset relevans for stillingen og lønforløb.

Pension

Pensionsprocenten for ikke-ledende sygeplejersker stiger med 0,24 procentpoint, så pensionen bliver 13,84 pct.

Pensionsprocenten for alle ledende sygeplejersker stiger til 17,29 pct. For ledende sygeplejersker, som i dag har den lave pensionsprocent, stiger pensionen altså med 2,11 procentpoint, og for dem med den høje pensionsprocent stiger pensionen med 0,46 procentpoint.

Pensionen af tillæg for at arbejde aften, nat og weekend stiger fra 3 pct. til 5 pct.

Tillæg for aften-/weekendarbejde

Tillægget for arbejde om aftenen stiger fra 27 pct. til 30 pct.
Tillæg for natarbejde stiger fra 32,5 pct. til 35 pct.
Tillæg for arbejde om lørdagen stiger fra 28 pct. til 30 pct.

Det betyder ændringerne (for dig ansat i en kommune)

Eksempel 1: Nyuddannet sygeplejerske med aftenvagter:

  • Højere satser for særydelser: 495,84 kr.
  • Højere pension (også af særydelser): 203,42 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 699,26 kr. 

Eksempel 2: Sygeplejerske med 10 års erfaring og skiftende vagter:

  • Nyt erfaringstillæg: 629,15 kr.
  • Højere satser for særydelser: 427,63 kr.
  • Højere pension (også af særydelser): 273,57 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 1.330,35 kr. 

Eksempel 3: Selvtilrettelæggende sundhedsplejerske med mindst 4 års erfaring

  • Højere og omlagt tillæg for specialuddannelse: 931,14 kr.
  • Højere pension: 208,73 kr.
  • I alt (før skat og med pension): 1.139,87 kr.

Eksempel 4: Ledende sygeplejerske på L6

  • Højere pension: 701,20 kr.

Læs mere