Skiftedag: Her blotter jeg min personlighed

“For lidt siden ringede hustruen til en mand, som er i rehabilitering på centeret. Hun kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke bare kan købe kage med til ham, når hun har lyst til det.

For det elsker han. Der måtte jeg møde hustruen i hendes forvirring og give hende en forståelse for, hvad der sker inde i munden, når vi tygger maden, og noget deler sig eller samler sig i en klump, som vi nemt kan få galt i halsen.

Og hvorfor det kan være farligt, når man er halvsidelammet. Ud fra min viden og faglighed fik hun så en god forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at der ikke er marcipanlåg på kagen. Så næste gang kan hun købe kage hos bageren med god samvittighed.

Og netop kontakten til borgeren – og de pårørende – var en af grundene til, at jeg var interesseret i stillingen, da en tidligere kollega ringede og fortalte, at de manglede en sygeplejerske. Jeg trængte til at komme tilbage til den basale sygepleje.

Det giver mig personlig tilfredsstillelse at gøre mit til, at borgerens sygdomsperiode bliver bedre. Jeg kan godt lide at arbejde rehabiliterende og træne hen imod, at han selv kan række ud efter et håndklæde, plukke et æble i vores have eller måske endda til sidst gå ud herfra med stok. Borgerne er bevilget et forløb af egen kommune, og de er her med hjerneskader erhvervet ved ulykke eller sygdom – f.eks. fordi de er faldet på cyklen og har slået hovedet mod en kantsten eller haft en stor blodprop.

Vi er en stor tværfaglig gruppe, der træner med dem, fra de slår øjnene op om morgenen, til de lukker dem om aftenen. Hver 14. dag holder vi samtale med borgeren og de pårørende, hvor vi sætter nye mål. Jeg har så det sygeplejefaglige overblik over smerter, medicin, kost og ernæring, blodtryk, egen læge, andre sygdomme og den slags.

Jeg er også sygeplejerske her, fordi jeg kan lide at starte nyt op. Det har jeg prøvet flere gange – bl.a. et rehabiliteringsteam i Roskilde Kommune og et center for udviklingshæmmede autister. Der er selvfølgelig en del modvind, når man skal have noget nyt til at køre, men det er også dejligt at have indflydelse og prøve ting af – det giver mig en stor ansvarsfølelse.

Og det er en spændende proces, hvor jeg også blotter min personlighed. For man er nødt til at lære hinanden at kende i personalegruppen, hvis det hele skal lykkes. Jeg har haft nogle år i det pædagogiske miljø – på bosteder og daginstitutioner – og her har jeg set og mærket, hvordan pædagoger arbejder på en anden måde end os. De viser deres person. Vi sygeplejersker er meget faglige og gemmer os ofte bag kitlen.

Jeg er selvfølgelig sygeplejerske med stort S, men jeg er også alt muligt andet. Og det kommer mere i spil her. For når man ikke bare dumper ind i noget etableret og dermed kan gemme sig bag sin kittel, så blotter man sig mere og kommer naturligt til at bruge sin personlighed. Det gør, at jeg føler mig mere hel på mit arbejde.”