5 minutter med: Camilla Louise Hansen

Camilla Louie Hansen
45 år, fængselssygeplejerske i Vestre Fængsel
Kriminalforsorgen

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

”Jeg var social- og sundhedsassistent og trængte til mere viden og fordybelse. Jeg ville også gerne ind på Vestre Fængsel, og der skulle jeg være sygeplejerske.”

Hvad var dit første job?

”På Herbergscentret Sundholm.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for fængselssygeplejen?

”Jeg havde arbejdet i mange år med hjemløse og skæve eksistenser, de hårde kerner, som kan være svære at rumme på hospitalerne. Og jeg egnede mig til at have med dem at gøre. Jeg har selv været lidt af en rod, og da jeg i sin tid boede på børne- og ungdomscenter, syntes jeg ikke, folk lyttede ordentligt, når man havde det skidt. Allerede dengang tænkte jeg, jeg ville gøre en forskel.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?

”Jeg har mødt og møder stadig så mange, der har noget, jeg kan lære af.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

”At man konstant reflekterer over, hvorfor vi gør, som vi gør, så ting ikke bare bliver vane. At man har en trang til at give omsorg til folk, der er lidt svage. I fængslet har vi mange, der har haft det hårdt, og det bliver ikke nemmere af at komme herind. Som fængselssygeplejerske skal man kunne være kreativ inden for et meget snævert område.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

”Du skal ikke tage for meget på dine skuldre, og du skal ikke være flov over, at du ikke ved alt. Så spørg hellere om råd og hjælp en gang for meget end en gang for lidt.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

”Det er fantastisk, når jeg får plantet et lille frø i en, som kan få ham eller hende til at tænke i en lidt anden bane en gang imellem. Det kriminelle holder jeg mig fra, men det et tit forbundet med en usund livsstil med misbrug og meget lidt egenomsorg. De indsatte tror også tit, de er forkerte eller dårlige mennesker. Det er meget tilfredsstillende, når jeg kan være med til at give dem noget selvværd og en lyst til at gå ud og prøve igen. Få dem til at tro på, der er noget godt derude. Det er hårde odds, men dejligt at se, når de får lidt gnist i øjnene.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

”De firkantede og lidt gammeldags rammer i Kriminalforsorgen betyder, at man gør tingene på bestemte måder. Det meste er politisk bestemt, og hvis man skal ændre noget, tager det lang tid, for man skal nærmest op til justitsministeren hver gang.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?

”Når jeg ser kolleger være trætte og frustrerede og savne overskud, fordi vi bliver beskåret og hele tiden skal løbe hurtigere.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

”At jeg er gået efter mine mål og er kommet hertil, hvor jeg er nu, og at jeg stadig lærer en masse nyt.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

”At penge spiller så stor en rolle. F.eks. har medicinalindustrien alt for meget at sige. Der kommer mere og mere og hele tiden dyrere medicin, og der bliver færre og færre arbejdende hænder. Den uligevægt gad jeg godt ændre.”

Hvor ser du dig selv om fem år?

”Jeg har virkelig svært ved at se fem år frem. Jeg er meget glad for at være, hvor jeg er. Men jeg har også en idé om, at jeg gerne vil ud og arbejde som frivillig. Det har jeg gjort før under orlov, og det vil jeg rigtig gerne igen.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

”Jeg er helt blank og har ingen idé om, hvordan den vil udvikle sig. Jeg har mine bange anelser, hvis vi fortsætter med at blive beskåret. Så bliver der kun mindre tid til at reflektere og yde omsorg. Men jeg er optimist og håber, der bliver sat en stopper for alt det resultatorienterede, så der bliver tid til vores kerneopgave.”