Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes "Forskning i sundhed", "Den sommer i Peshawar", "Det militære lægevæsen 1935-2013, 2. del 1991-2013" samt "Håndbog for nye forældre".

Sygeplejersken 2019 nr. 5, s. 42-44

Kvantitative forsknings-designs med de fordele og ulemper, der er

Forskning i sundhed

Jesper Krogh & Simon Francis Thomsen
Forskning i sundhed – anvendte metoder i sundhedsvidenskab 2. udgave
FADL’s FORLAG 2018, 263 sider – 379,95 kr.

Bogen handler om sundhedsvidenskabelig metode og anvendelsen af metoderne i praksis. Hensigten med bogen er at give læseren indblik i det sundhedsvidenskabelige forskningsfelt. I bogen giver forfatterne en række redskaber og nyttige råd til anvendelse og forståelse af sundhedsvidenskabelig metode i teori og praksis. Alle de anerkendte kvantitative forskningsdesign bliver gennemgået med de fordele og ulemper, der er. Bogen kan være en god hjælp til de sygepleje- og kandidatstuderende, der skal i gang med at skrive et kvantitativt projekt eller speciale.

Der er ikke fokus på kvalitativ forskningsmetode, selv om den kvalitative forskning bliver nævnt på en enkelt side. Så køb endelig ikke bogen, hvis du vil have indblik i den kvalitative forskningsmetode.

Bachelor- og kandidatstuderende kan anvende bogen som opslagsbog til bedre forståelse af evidensbegrebet, biostatistik og studiedesign. Der er rigtig fine eksempler på simple beregninger af vægtede estimater, konfidensintervaller, p-værdier og odds ratio m.m. Der er gode forklaringer på mange af de begreber, studerende støder på, når de læser kvantitative forskningsartikler. Ph.d.-studerende kan anvende bogen til alt fra tips til anmeldelse af projekter til Datatilsynet, artikelskrivning, udarbejdelse af postere og foredrag. Bogen indeholder et fint afsnit om udarbejdelse af fondsansøgninger med tips til planlægning af treårige projekter (ph.d.) og en beskrivelse af, hvordan et budget til et forskningsprojekt kan stilles op.

Hvis man som sygeplejerske har kastet sig ud i at læse kvantitative forskningsartikler og har brug for støtte til at forstå tabeller og statistiske begreber, er bogen rigtig god. Der er talrige eksempler og forklaringer på de begreber, man kan støde på i kvantitativ forskning, såsom: standard deviation, p-værdier og konfidensintervaller. Der er gode beskrivelser af, hvordan indsamlede data kan behandles med opsætning i tabeller, analyse og vurdering. Der er et afsnit med tips til kritisk læsning af videnskabelig litteratur, som giver en hurtig gennemgang af kritiske spørgsmål, som læseren kan stille til forskning. Bogen slutter af med et kapitel om litteratursøgning med fine eksempler på de boolske operatorer AND OR NOT og anvendelsen af et PICO-spørgsmål (Patient, Participant or Population), Intervention, Comparison and Outcome).

En fin detalje er de mange studiespørgsmål efter hvert kapitel, hvor der tilmed er en svarnøgle bagest i bogen.

Jeg vil klart anbefale bogen til alle, som skal i gang med eller allerede er begyndt at læse kvantitative forskningsartikler, og til sygeplejersker, som arbejder med udvikling og evidensbasering af sygeplejen. De skal ofte kunne læse kvantitative forskningsartikler og forstå dem så godt, at resultaterne kan oversættes og anvendes i praksis. Jeg vil anbefale bogen til sygeplejestuderende på første semester, når de bliver præsenteret for kvantitative forskningsartikler og som opslagsbog for kandidatstuderende.

Af Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d., lektor, forskningsleder for den Danske Sygeplejerskekohorte, Diakonissestiftelsen.

Bydelsmødrenes klare stemmer

Den sommer i Peshawar

Lise Andersen
Den sommer i Peshawar. Samtaler med bydelsmødre
Forlaget Lauritz 2018 188 sider – 229,95 kr.

For nogle år siden var jeg sundhedsplejerske for en afrikansk familie med to små piger. De professionelle omkring børnene havde stor bekymring for deres trivsel og udvikling. Alle gode kræfter blev sat ind på at få etableret et samarbejde med familien og få børnene i alderssvarende udvikling. Intet lykkedes. Vendepunktet kom, da en nyansat medarbejder med afrikansk baggrund blev koblet på familien.

Jeg tænkte på den familie, da jeg i sundhedsplejerske Lise Andersens bog læste om konceptet ”Bydelsmødre”. En “Bydelsmor” er en kvinde, som arbejder frivilligt med at hjælpe kvinder med samme kulturbaggrund som hende selv. En “Bydelsmor” har uddannelse og forståelse for samfundet. Tanken bag konceptet er, at samme udgangspunkt giver forståelse for den situation, en familie kan befinde sig i, og dermed afsæt for et tillidsskabende samarbejde.

Fem ”Bydelsmødre” har fortalt om deres liv til Lise Andersen. De er kommet hertil som flygtninge eller indvandrere. De fem livshistorier er gengivet, så man for sit indre øre hører fortællerens stemme. Fortællingerne er interessante for os, som arbejder med flerkulturelle familier, fordi vi i en fokuseret arbejdsdag sjældent når i dybden med: “Hvem er du egentlig, og hvordan så din verden ud, før du landede her?” som har betydning for fortsættelsen: ”… og hvordan kan jeg hjælpe dig?”

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.

Sproget kan give en civilist grå hår

Det militære lægevæsen 1935-2013, 2. del 1991-2013

Det militære lægevæsen 1935-2013, 2. del 1991-2013
Forsvarets Sundhedstjeneste, internationalt fokus
Udgivet af Militær-Medicinsk Samling 2018

2. bind af det militære lægevæsens nyere historie er et nyttigt værk, hvis man vil forstå sygeplejerskernes rolle i forsvaret de senere år. Historien om udviklingen af forsvarets sundhedstjeneste giver et kig ind i den militære verden, hvor kommandostrukturer og sprog kan give en civilist grå hår. Hertil kommer, at det fyger med forkortelser som DANCON/UNPROFOR, NORDBAT, DANBAT osv., der næppe er paratviden for ret mange læsere ud over dem, der har foden indenfor i forsvaret

Vi hører om forskellige missioner på Balkan og i Afghanistan og om den højt avancerede logistik, der er forbundet med udsendelsen af et felthospital. Derudover hører vi blandt meget andet om arbejdet med at holde alt personel i topform og ved godt helbred fysisk og psykisk.

Det er næppe en bog, mange vil læse fra ende til anden. Det er emnet for specielt til. Her er det en meget formildende omstændighed, at der blandt de mange lægelige småbiografier er adskillige biografer om sygeplejersker, som har ydet mangeårige indsatser i forsvaret. Her vil man dog som altid kunne anke over, at nogen er blevet forbigået.

Sygeplejehistorisk er bogen et væsentligt bidrag på et område, der hidtil har været vanskeligt tilgængeligt, og den vil blive et nyttigt opslagsværk, når den samlede sygeplejehistorie skal fortælles.

Af Gunilla Svensmark, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Ammestuesnak!

Håndborg for nye forældre

Agnes Wold & Cecilia Chrapkowska
Håndbog for nye forældre
Graviditetsfakta og børneviden på videnskabeligt grundlag

Rosinante 2018, 352 sider – 299,95 kr.

Da jeg var nybagt mor i starten af halvfemserne, var guruen på småbørnsområdet en svensker ved navn Anna Wahlgren og biblen hendes bog: ”De kære børn”. Anna Wahlgrens forudsætninger for denne position var at være mor til ni børn.

Undervejs i læsningen af ”Håndbog for nye forældre” skrevet af to andre svenskere, en forsker i børnevaccinationer og en immunolog, begge læger, fik jeg mange flashbacks til ”De kære børn”. De mange absolutter, håndfaste statements og afsættet for rådgivningen: ”Vi har tilsammen otte børn og fire børnebørn”. De to forfattere til håndbogen er begge erklærede feminister, og første del af bogen beskæftiger sig med ligestilling – primært henvendt i du-form til den kommende mor.

Undertitlen på bogen er: ”Graviditetsfakta & børneviden på videnskabeligt grundlag”. Jeg er ikke sikker på, at hverken Sundhedsstyrelsen eller tilsvarende myndighed i Sverige vil billige alle de i bogen givne anbefalinger. En af de meget iøjnefaldende er rådet om at give peanutbutter til den tre måneder gamle baby for at forebygge jordnøddeallergi.

Ammevejledningen er ej heller helt i overensstemmelse med den evidensbaserede. Muslingeskaller og hvidkålsblade til heling af flossede brystvorter er en af dem, som må høre under kategorien ammestuesnak.

Forfatternes børnesyn deles sandsynligvis ikke af mange udviklingspsykologer fra dette århundrede, og et udsagn som dette vil være svært at genfinde i nutidig faglitteratur om børneopdragelse: ”Nogle børn må holdes fast for at få neglene klippet eller håret børstet. Det er ikke uacceptabel vold, og som regel behøver man ikke at holde barnet fast så mange gange, før det lærer, at det ikke nytter noget at forsøge at vride sig løs.”

En enlig svale gør ingen sommer, og 8-9 børn gør ingen børnespecialist.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.

Kort nyt om bøger v/ Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken og Fag&Forskning


Michael Hviid Jacobsen, Mai-Britt Guldin & Christian Juul Busch (red.)
Giv sorgen ord Sorgkultur i forandring
Munksgaard 2019, 416 sider – 375 kr.

Sorgkulturen er under forandring, både når det gælder professionel praksis, forskning i sorg og almindelige menneskers opfattelse af sorg. Bogen falder i tre dele, der omhandler kulturel sorgforståelse, sorgforståelse i faggrupper og personligt sorgarbejde. Et omfattende værk, hvor kapitlerne enkeltvis kan bruges til fælles læsning på efter- og videreuddannelse. Er læseren specialiseret indenfor sorg, er bogen nødvendig læsning, fordi den præsenterer både bredde og dybde.
Hvis læseren ønsker at læse om offentlig sorg, som vi ser den manifestere sig i dag med lys, blomster og breve, er der et fint kapitel om disse relativt nye traditioner. Selv om genstanden for sorgen befinder sig i Paris, kan fortovet foran Den Franske Ambassade i København f.eks. godt bruges til at vise sympati med de døde i Bataclan.
Bogen indeholder referencer, cases og lyrik af både gammel og ny dato.

 

Maria Larsen
Skriv lettere end du tror
Ajour 2018, 150 sider – 248 kr.

Jeg har kun et problem med denne bog, det er titlen.  Jeg forstår den ikke. Men resten forstår jeg, og jeg er mere end tilfreds med det, jeg læser.
Tænk, når du tænker, skriv, når du skriver, redigér, når du redigerer. De tre faser danner den struktur, bogen er skåret efter, og et forord og et efterord udgør rammen. Der er ikke så meget nyt i bogen for læsere, som tidligere har læst om journalistisk metode, men den er kort, let at forstå og indeholder rigtig mange gode eksempler. De er både formidlet af forfatteren og af mennesker, som er blevet undervist i at skrive og siden har brugt de skriveråd, de har fået. For uddannede journalister er bogen en repetition af kendt, men måske tilsandet stof, for nybegyndere et praktisk værktøj. Værd at investere i.

 

Bibliotek for læger
Tidsskrift for sundhedens historie, kultur og etik
Marts 2019/211. årgang

Surrogatmoderskab og § 13, der udgør det lovmæssige grundlag vedrørende assisteret reproduktion, er til behandling i dette bibliotek for læger. Meget aktuelt, når der netop nu bliver vist en dokumentar om to mænd og to surrogatmødre, der er gravide med parrets børn. Det viser sig at ende med tre døtre, idet den ene mor ved scanningen ses at vente tvillinger. Den ene mand i parforholdet må have hovedet ned mellem benene for ikke at trimle omkuld ved den oplysning, og det kan man da godt forstå. Surrogatmoderskab bliver defineret i artiklen, og § 13, der omhandler assisteret reproduktion – hvornår og hvorfor – bliver vendt og drejet og i sidste ende fundet inkonsistent.
Narrativ medicin er endnu en relevant artikel for sygeplejersker. Litteratur kan give indsigt i, hvordan mennesker oplever verden og hinanden, hedder det. Derfor skal sundhedsprofessionelle læse. Begynd med artiklen.