5 minutter med: Sandra Joy Pindstofte

Sandra Joy Pindstofte
27 år, arbejdssted: Lungemedicinsk Afsnit M2, Regionshospitalet Holstebro.

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

”Jeg har altid gerne villet hjælpe folk på en eller anden måde. Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper, men fandt ud af, at jeg var mere interesseret i anatomi og fysiologi og medicin. Jeg overvejede at blive læge, men ville hellere have den tætte patientkontakt.”

Hvad var dit første job?

”Her på Lungemedicinsk Afsnit M2.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for basal medicin?

”Fordi det er så bredt et felt. Vi har både akutte forløb, hvor det skal gå stærkt, og man skal tænke hurtigt, og vi har de blødere forløb, hvor det handler om at give folk en rolig og værdig afsked med de pårørende og med livet.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?

”Af mine lærere og kliniske vejledere og mine nuværende kolleger. Og så er jeg frivillig samarit i Røde Kors, hvor jeg har lært meget om at have is i maven og et roligt overblik i kritiske, akutte situationer.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

”At man har et åbent sind og forstår, at ikke alle mennesker er ens. Hos os har vi mange socialt sårbare, som har haft et hårdt liv, og det er ikke altid helt nemt at skulle fortælle dem, at de skal stoppe med at ryge eller drikke. God sygepleje er at respektere deres holdninger og stadig guide dem, så behandlingen giver mening for dem.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

”En kollega sagde til mig: ”Ting tager tid”, og det har jeg taget til mig. Det tager tid at lære og dygtiggøre sig. Der er også kun otte timer på en vagt, så man må prioritere, og det man når, når man. Du skal ikke være for hård ved dig selv, når der er noget, du ikke når.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

”At mærke, at hårdt arbejde betaler sig. At patienter kan komme nærmest halvdøde ind på en båre og ende med selv at gå ud fra afdelingen. Det er mega fedt. I dag havde jeg en mand, hvis iltmætning var nede på vanvittige 54 pct. Han var enormt dårlig. At få ham ind kl. 9 om morgenen, få ham stabiliseret og opleve ham kl. 14 sidde stille og roligt og trække vejret, mens han smilede og jokede med sine pårørende og spiste en dessert. Det er nærmest surrealistisk at se en få det så meget bedre fra en situation, hvor det var usikkert, om han ville overleve. Så har jeg potentielt reddet et andet menneskes liv.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

”Vi har mange bolde i luften og skal kunne mange svære ting på en gang. Det kan være rigtig udfordrende. Vi har mange patienter her, som er præget af angst. For uanset hvor man kommer fra i verden, og hvilken kultur og uddannelsesniveau man har, så ved alle, at det er farligt ikke at trække vejret. Og det kan også være udfordrende at være der for dem og hjælpe dem ud af den angst samtidig med alle de somatiske ting, vi skal klare.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?

”Når jeg går hjem og ikke føler, jeg har nået det, jeg skal.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

”At jeg gør en forskel.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

”Flere ressourcer, så der er ro til at nå de ting, vi ikke altid når sammen med patienterne. Så der i de mere komplekse forløb er tid og ro til at starte genoptræning. Så de, der er angste, får ro omkring sig, fordi alene roen kan dæmpe deres angst.”

Hvor ser du dig selv om fem år?

”Jeg forestiller mig en akutfunktion, for jeg vil have fået bekræftet, at jeg er mest til de akutte forløb.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

”Flere og flere opgaver vil blive lagt over i kommunalt regi, der bliver mere digitalisering, og flere specialfunktioner bliver lagt fra lægerne over til sygeplejersker og i nogle tilfælde til assistenterne.”