Sygeplejersken
Breve og billeder fortæller om dansk sygeplejerskepioner
Den danske sygeplejerske markerede sig især i årene efter 1. Verdenskrig, hvor hun gik forrest i genopbygningen af den internationale sygeplejerskeorganisation ICN. Forskningsmæssigt satte hun også aftryk, før hun i 1934 pludselig trak sig fra offentligheden. Sygeplejehistoriker håber at finde nyt om sygeplejersken i et hidtil uudforsket privat arkiv.
Sygeplejersken 2019 nr. 6, s. 54-55
Af:
Christina Sommer, journalist
I den sicilianske by Siracusa ligger der lidt nord for centrum en helt speciel villa. Villaen er omgivet af en park med palmer, citron- og appelsintræer, sukkulenter, kaktusser og andre eksotiske gevækster, der er så unikke, at botanikere har kortlagt dem og beskrevet dem i artikler.
Men set med danske øjne er det nok især indenfor, villaen bliver spændende. Stueetagens rum med mahogniborde, polstrede stole og sofaer og malerier af velkendte danske motiver som kronhjorte af malere fra det forrige århundrede bringer straks én tilbage til den svundne tid, hvor villaen var hjem for den danske sygeplejerske og pionér Christiane Reimann fra 1934 til hendes død som 90-årig i 1979.
Hun ønskede egentlig, at den internationale sygeplejerskeorganisation ICN skulle arve villaen, men den afslog, hvorfor hun testamenterede villaen til Siracusa by med krav om, at den skulle bruges til kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Efter en del år med manglende vedligehold har private og offentlige personer de seneste fem år for alvor pustet liv i mindet om Christiane Reimann igen.
Den lokale organisation Save Villa Reimann, der består af en gruppe prominente borgere, som bedst kan beskrives som byens svar på Rotary-medlemmer, har været primus motor i at bringe sygeplejerskens egne møbler, bogsamling og personlige ejendele som kjoler, sko og badedragt tilbage i villaen.
Byen har opkaldt en vej efter hende, og det samme er sket med et mødelokale på byens hospital. På villaens førstesal er den offentlige kultur- og uddannelsesinstitution Archimede University Consortium flyttet ind, og de to organisationer er nu begyndt at afholde arrangementer i villaen i Christiane Reimanns ånd: saloner, foredrag og små musikalske indslag, fortæller Susanne Malchau Dietz.
En skattekiste med informationer
Med tiden har villaen også skiftet navn fra Fegotto til Villa Reimann for at ære det sted, der udgjorde den danske sygeplejerskes hjem den sidste halvdel af hendes liv – langt væk fra offentligheden og sygeplejen.
Eller hvad?
Netop det håber ph.d. og sygeplejehistoriker Susanne Malchau Dietz at blive klogere på. Siracusa by har nemlig bedt hende om at gennemgå og registrere Christiane Reimanns personlige arkiv, som historikere indtil for få år siden var uvidende om eksisterede.
”Det er en ren skattekiste af informationer, som jeg glæder mig til at dykke ned i,” siger hun.
Ved deadline for dette nummer af Sygeplejersken har Susanne Malchau Dietz kun haft få timer i selskab med arkivet, der består af omkring 30 mapper med alt lige fra breve, regninger, private fotos og statistikker over, hvor mange æg hønsene lagde.
Sygeplejehistorikeren er overbevist om, at arkivet kan fortælle mere om Christiane Reimanns relativt korte, men betydningsfulde hverv og betydning for ICN og den internationale sygepleje.
”Hun var sygeplejerske og international af hjerte. Hvorfor vender hun ikke tilbage til sygeplejen igen efter sin afsked fra ICN? Hvad skete der under krigen? Hun var jo kun midt i 40’erne og meget begavet. Hvordan har hun brugt sine evner i Italien? Det gad jeg godt finde ud af,” siger Susanne Malchau Dietz, der har skrevet flere artikler om Christiane Reimann samt biografien ”Christiane Reimann 1888-1979. Kvinden bag sygeplejens ”Nobelpris””, som hun udgav sammen med Dansk Sygeplejeråd i 2001.
Ulykkeligt forelsket
Netop Christiane Reimanns pludselige beslutning om at forlade ICN i begyndelsen af 1934 har ført til flere spekulationer gennem årene. Hun begrundede det selv med svigtende helbred, men der gik også rygter om, at hun havde fiflet med ICN’s regnskaber. Og så var der noget om et ægteskab med den tyske psykiater Dr. Wilhelm F.C. Alter, som lokkede hende til Sicilien i første omgang.
”Nogle mener, at ægteskabet var arrangeret, men arkivet viser, at hun var meget forelsket og opgav hele sin karriere for ham, selvom hun var meget selvstændig og tæt knyttet til kvindebevægelsen. Hendes søskende kaldte ham en lykkeridder, hvilket han også viste sig at være,” siger Susanne Malchau Dietz og henviser til, at Dr. Alter blot otte måneder efter deres ankomst til Siracusa pantsætter villaen og stikker af med sin elskerinde, så Christiane Reimann må købe villaen igen for at kunne blive boende.
”Og gift bliver de aldrig. Arkivet rummer også nogle dokumenter, der tyder på, at det er Dr. Alter, der spreder rygterne om, at Christiane Reimann har taget af ICN’s kasse. Jeg har ikke fået verificeret dem endnu, men hvorfor skulle en velhavende kvinde som Reimann dog stjæle?” spørger sygeplejehistorikeren og tilføjer:
”Arkivet røber, at sygeplejen altid var i hendes hjerte, hun fulgte nøje med i alt, hvad der skete. Der vil blive tilføjet nyt om både hendes private og professionelle liv i den opdaterede biografi,” tør sygeplejehistorikeren godt love.
Læs mere om Christiane Reimann på Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside www.dsr.dk/dshm/sygeplejens-historie/christiane-reimann Her er også link til tidligere artikler bragt i Sygeplejersken.