Sygeplejersken
Flere udenlandske sygeplejersker er ikke en løsning
I en tid med mangel på sygeplejersker ser regionerne ikke rekruttering af udenlandske sygeplejersker som en løsning. Tidligere erfaringer viser, at det ikke kan betale sig.
Sygeplejersken 2019 nr. 6, s. 8
Af:
Anne Witthøfft, journalist
En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der i dag bor 1.965 udenlandske sygeplejersker med dansk autorisation i Danmark.
En af dem er Natalie Viktorovna Cramer, der oprindeligt kommer fra Rusland, men som i dag er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Akutafdelingen på Aalborg Universitetshospital i Thisted.
”Det er et fantastisk godt sundhedsvæsen, jeg er faldet godt til og forstår patienterne. Jeg kan godt lide at arbejde som sygeplejerske og har efterhånden genoplivet rigtig mange danskere,” griner hun.
Ifølge analysen fra Dansk Sygeplejeråd er antallet af udenlandske sygeplejersker med dansk autorisation steget med 38 pct. siden 2006. Langt den største stigning skete i perioden 2008-2010, hvor flere regioner lavede en målrettet indsats for at rekruttere sygeplejersker fra udlandet. Siden 2010 har antallet af udenlandske sygeplejersker med dansk autorisation i Danmark ligget ret stabilt på omkring de 1.500.
Men selv om det kan synes nærliggende igen at rekruttere udenlandske sygeplejersker i den nuværende mangelsituation, er det ifølge en rundspørge til Region Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden ikke en løsning, der ligger ligefor.
”Det korte svar er, at det gør vi ikke,” siger sygeplejefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland, Eva Nielsen.
”Vores indsats i dag retter sig mod fastholdelse og mod at skabe forhold, så de sygeplejersker, der er her, har lyst til at blive,” siger Eva Nielsen.
Eva Nielsen fortæller, at man i Syddanmark for 15-20 år siden rekrutterede en gruppe hollandske sygeplejersker.
”Da der var gået 12 måneder, var den sidste rejst hjem igen, så det kræver mere og andet end et sprogkursus og introduktion. Man kan sige, at det var mere end spildt.”
Og selvom Natalie Cramer er faldet rigtig godt til i Danmark, så var hun nok hverken endt her eller blevet her, hvis det ikke havde været, fordi at kærligheden til en dansk mand for 16 år siden førte hende til Danmark.
Selv om hun havde arbejdet seks år som sygeplejerske i Rusland, gik der to år, før hun fik autorisation til at arbejde i Danmark.
Hun oplevede, at det var svært at finde retningslinjer om, hvad det krævede at veksle den russiske uddannelse til en dansk autorisation, ligesom hun havde svært ved at finde praktikplads.
Men den allerstørste barriere var dog sproget.
”Hvis man ikke kan sproget, bliver patienterne usikre på ens faglighed. Udover at det sygeplejefaglige sprog var svært at lære, så lærte vi heller ikke sætninger som ”kan du lige løfte numsen op, så jeg kan lægge en ble ind under dig” på modul fem på sprogskolen,” fortæller hun.