Læserbrev: Lad ikke den ukuelige arbejdsglæde drukne

I en tid, hvor sygeplejersker valfarter væk fra sygehusene, og ustandselige påmindelser fra medierne om et manglende sundhedsvæsen med arbejdspres og nedskæringer tilsmudser arbejdsglæden for ikke at tale om, at 1/3 af de sygeplejestuderende forlader uddannelsen, finder jeg det væsentligt at vende blikket mod, hvad det er, vi som mennesker vinder ved at vælge sygeplejerskelivet til?

For vi har vel valgt dét af en årsag?

Jeg kæmper lige så meget for sygeplejerskers rettigheder, højere løn og bedre arbejdsvilkår, men jeg kæmper også for, at den ukuelige arbejdsglæde ikke drukner i alt det andet – for brok afføder brok, og hvor er faget på vej hen, hvis vi maler fanden på væggen og glemmer alt det, der ikke kan købes for penge, som du ikke kan læse i en bog, men som udspiller sig i mødet med patienten?

Som sygeplejerske møder du Danmarks mangfoldighed lige fra direktøren til patienten fra Reden, lige fra Olga på 88 til Jonas på 21, og den livserfaring, du får som sygeplejerske, er livsbekræftende og indsigtsgivende og ikke mindst værdifuld – dét at blive klog på mennesker, dét at være noget for nogen.

Sygeplejersken har stor betydning for det enkelte menneske.

En patient sagde engang: ”Lægen redder livet, og sygeplejersken redder mennesket.”

Det er noget af det smukkeste, jeg har hørt – for foruden lægen ville der ikke være et liv at leve, og foruden sygeplejersken ville man ikke kunne være menneske i det liv, der var givet én, og hvad er det hele så værd?

Så hvad hvis vi begynder at se glasset halvt fyldt i stedet for halvt tomt?

Dét at vælge sygeplejerskelivet til har været med til at forme mig som menneske. Det vækker en stolthed og tilfører en nuancerigdom, som jeg ikke troede var mulig.

Camilla Severin Warsberg er sygeplejerske på Klinik for Blodsygdomme, 5052, Team 1, Rigshospitalet