Studerende i praksis: "Det har undervejs været fristende at dække over manglende erfaring"

Det er nu – eller i hvert fald næsten nu – og det giver både sved på panden og mulighed for at samle op, gøre status, blive klogere.

Jeg tror, størstedelen af mine medstuderende vil være enige med mig i, at dét at bevæge sig gennem de sidste praktikperioder i studiet er både spændende og skræmmende. Man ved, at afslutningen på studiet nærmer sig, så hvordan skal man få det bedste og mest læring ud af de sidste måneders praktik?

Semesterbeskrivelsen for 6. semester kan give oplevelsen af, at man skal kunne det hele selv og på egen hånd. Og det vil man som studerende naturligvis gerne leve op til. Fine benævnelser som selvstændig professionsudøvelse kan dog være en udfordring, når der i praksis er ting, man ikke har lært, er rutineret nok til på egen hånd eller i praksis har beføjelser til, førend man på papiret er helt færdiguddannet sygeplejerske.

Jeg har oplevet situationer, hvor jeg klart, tydeligt og smertefuldt har måttet erkende, at jeg ikke nødvendigvis kan vide alt om alle procedurer, selvom jeg gerne har villet imponere vejledere eller fast personale omkring mig. Selv om jeg er ansvarlig for at søge viden og har mange muligheder for at gøre det, havde jeg flere oplevelser af, at der var opgaver eller procedurer, jeg ikke vidste, at jeg ikke vidste noget om.

Ved spørgsmålet om hvordan jeg bedst har oplevet at håndtere disse udfordringer, går mine tanker tilbage til omkring midtvejs i studiet, hvor vi blev introduceret til Lotte Darsøs ”Innovationsdiamant”.

Diamanten skitserer, hvordan graden af viden har indflydelse på relationer og koncepter – og omvendt. Her finder jeg det interessante felt ”læringsrum”, hvor ”ikke viden” defineres som ”viden, vi ikke ved, vi ikke har”, og hvordan relationer påvirker vores evne til at håndtere oplevelsen af ikke at vide alt. Det kan være enormt svært, så det spiller altså en stor rolle, at man har gode, åbne og trygge relationer til det personale, der er med til at forme ens kliniske praksis, læringsrum og udvikling som kommende sygeplejerske.

Det er samtidig vigtigt at have for øje, hvor uvæsentligt det er, hvad andre medstuderende kan, for vi kan have vidt forskellige erfaringer og forudsætninger, selvom vi er på det samme trin i uddannelsen. Derfor er man selv nødt til at afstemme sin egen faglige stolthed med egne reelt oparbejdede kompetencer og huske, at man stadig er i en læringsproces.

Samtidig kan det være enormt nedbrydende, hvis man har for høje forventninger om at skulle leve op til at håndtere enhver situation selvstændigt. Det har undervejs været fristende at dække over manglende erfaring i måske helt simple opgaver. Men med selverkendelse, åbenhed og gode relationer skabes der netop plads til et godt læringsmiljø med mulighed for den rette vejledning og undervisning i praksis. Netop her skabes grundlaget for selvstændighed.