Blandt chokoladefrøer og farlige kemikalier

Da sygeplejerske Agnes Henriksen blev ansat på Galle & Jessens konfekturefabrik i København i 1939, skrev hun sig ind i historien som Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske.

Fabrikken, der især var kendt for sine chokoladefrøer, havde blik for, at personlig og arbejdsmæssig hygiejne var en vigtig prioritering på et tidspunkt, hvor tuberkulose var udbredt i befolkningen.

Agnes Henriksen blev ansat til at undervise de ansatte i god hygiejne.

Derudover behandlede hun småskader og brandsår, gav lægeordinerede injektioner og rådgav medarbejderne om både arbejdsliv og om sociale spørgsmål udenfor fabrikken. Hun kørte også på hjemmebesøg hos syge medarbejdere i deres hjem.

Problemløsende model

Siden Agnes Henriksen kom der flere arbejdsmiljøsygeplejersker til.

Da der var flest, var der 90 medlemmer af det Faglige Selskab for Arbejdsmiljøsygeplejersker, FaSAM, fortæller den tidligere formand, Julie Staun.

I anledning af 80-året for Agnes Henriksen har Julie Staun inviteret Sygeplejersken på besøg for at fortælle om, hvilken rolle arbejdsmiljøsygeplejersker har haft - og ifølge Staun stadig burde have - på det danske arbejdsmarked.

Men i dag er gruppen af arbejdsmiljøsygeplejersker forsvindende lille. FaSAM har blot 33 medlemmer.

Af dem har kun 13 den uddannelse, som arbejdsmiljøsygeplejersker, som Julie Staun efter mange års kamp sammen med kollegaen Christine Wolff i 1997 havde fået etableret i samarbejde med Sheffield University i England.

Og det er en skam, mener Julie Staun. For i andre europæiske lande er arbejdsmiljøsygeplejersker langt mere udbredt.

I Finland er der f.eks. 1.700, mens Sverige har 1.200 og Norge 800.

Agnes Henriksen var Danmarks første arbejdsmiljøsygeplejerske. Her ses hun på sit kontor på Galle & Jessen

Og med deres sundhedsfaglige, kliniske blik er sygeplejersker ifølge Julie Staun helt oplagte til at fremme sundhed og forebygge arbejdsrelaterede sygdomme blandt medarbejdere på danske virksomheder.

”Sygeplejersker er gode til at se og kæde ting sammen.

Med sygeplejeprocessen som udgangspunkt har vi en problemløsende model til at fokusere systematisk både på den enkelte, på gruppen og organisationen,” siger Julie Staun, der har fået flere priser for sit arbejde med at uddanne, organisere og fremme arbejdsmiljøsygeplejersker i Danmark og for sit internationale arbejdsmiljøarbejde.

Julie Staun var fra 1999-2014 præsident i Federation of Occupational Health Nurses in the European Union, FOHNEU.

Helhedssyn forebygger

Den nuværende formand for Fagligt Selskab for arbejdsmiljøsygeplejersker Charlotte Uno Bisgaard ærgrer sig også over, at arbejdspladser ikke i højere grad ansætter sygeplejersker.

”Vi har et helhedssyn, som er godt i forhold til arbejdsmiljøproblematikker på virksomheder,” siger Charlotte Uno Bisgaard, der blev uddannet arbejdsmiljøsygeplejerske i 2001, men som aldrig selv har arbejdet i den funktion, da der ikke er mange jobs, hvor arbejdsmiljøsygeplejersker bliver taget i betragtning.

”Vi ved, at vi kan gøre en stor forskel for sundheden for arbejdstagerne. Vi kan f.eks. se i undersøgelser fra bl.a. 3F, at deres medlemmer dør tidligere end andre. De dør af deres arbejde. Det er arbejdstagernes sundhed, vi taler om, og det er noget, vi forebyggende kan gøre noget ved,” siger hun.

Fra antikken til Siemens

I løbet af de tre timer, Sygeplejersken er på besøg hos Julie Staun, fører hun os gennem århundreders arbejdsmiljøshistorie, fra antikken 500 år f.kr, hvor slaver blev syge og døde af at arbejde i kviksølvminerne gennem industrialiseringen i England og frem til de danske arbejdsmiljøsygeplejerskers kamp for fodfæste og uddannelse (se tidslinje nedenfor) indtil Julie Staun når frem til nutiden, hvor hun peger på de seneste statistikker fra Arbejdstilsynet om anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme 2011-2018, der viser, at folk stadig bliver syge af at gå på arbejde.

Bl.a. er antallet af hud- og luftvejssygdomme ikke faldet i perioden.

Især en konkret sag, der kom i mediernes søgelys i 2016 ligger Julie Staun på sinde.

Det er sagen om 130 medarbejdere ansat hos Vestas og Siemens Wind Power, der i perioden 2004 til 2016 var blevet syge efter at have været udsat for kemikalierne epoxy og/eller isocyanat.

”Epoxy er et stof, der har været lovreguleret siden 1970’erne. Og selv om der både var teknisk arbejdsmiljørådgivning tilknyttet Siemens og Arbejdstilsynet tildelte begge virksomheder en kronesmiley, var der ingen, der fik øje på de ansattes risiko for sygdomme i håndtering af disse kemikalier,” siger Julie Staun, der selv har arbejdet i kemi-industrien og i mange år var leder af Haldor Topsøes arbejdsmiljøafdeling.

”Hvis man havde fokuseret på arbejdsrelaterede sundhedsfaktorer hos Siemens og Vestas kunne eksponeringer i den danske vindmølleindustri have været identificeret. Kompetente arbejdsmiljøsygeplejersker med baggrund i klinisk observation og praksis ville med fokus på medarbejdere og deres håndtering af kemiske stoffer, have haft mulighed for at forebygge de kroniske lunge- og hudsygdomme hos medarbejderne,” siger hun og understreger:

”Jeg tror ikke, der er nogen arbejdsgivere, der er interesseret i syge medarbejdere. Det kan ikke betale sig, hverken imagemæssigt, produktivitetsmæssigt eller på bundlinjen. Men det er ikke nødvendigvis noget, arbejdsgiverne tænker i af sig selv, for deres primære fokus er på bundlinjen, så de er afhængige af kompetente, faglige rådgivere til at fortælle sig, hvordan man kan fremme sundhed og undgå sygdom hos medarbejderne,” siger hun og understreger, at set med hendes øjne og erfaring, så kan netop arbejdsmiljøsygeplejerskernes kompetencer gavne både den enkelte, virksomheder og organisationer og samfundsøkonomien.