Sygeplejersken
En værdifuld ressource, der ikke må gå tabt
SENIORER. Gruppen af sygeplejersker over 60 år vokser støt, og hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at fastholde seniorerne, tager de værdifuld viden og kompetencer med sig, når de forlader arbejdsmarkedet. Mange er villige til at blive længere, men det kræver de rette rammer og vilkår.
Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 50-54
Af:
Maria Klit, journalist
Hvis ikke jeg havde haft mulighed for at gå ned i tid, kunne jeg ikke lave andet end at arbejde og derefter gå hjem og restituere. Så havde jeg måske været udbrændt om et år.”
61-årige Solveig Olafsdottir har arbejdet på fuld tid gennem hele sin karriere. Hun var også tillidsrepræsentant, men for to år siden blev hun ramt af en blodprop i hjernen. En af eftervirkningerne er udtalt træthed. Hvis hun bliver overbelastet, tager det flere dage at komme ovenpå igen, så hun er nødt til at økonomisere med de kræfter, hun har.
Udover at opsige hvervet som tillidsrepræsentant, har hun derfor i samarbejde med sin arbejdsgiver fået tilrettelagt arbejdet, så hun nu arbejder 30 timer ugentligt, ikke til senere end 22 og helt er fritaget for nattevagter.
”Jeg har indtryk af, at det mange steder halter med at få taget samtalen med medarbejderne og spørge den enkelte, hvad der kan gøre det mere attraktivt for lige præcis dem at blive på arbejdsmarkedet,” siger 61-årige Solveig Olafsdottir.
Foto: Nikolai Linares
Erfarne og stabile seniorer
Solveig Olafsdottir er en del af den voksende gruppe af seniorsygeplejersker. Hver 12. sygeplejerske i regionerne er nu over 60 år. Samlet set er antallet af seniormedarbejdere i regionerne steget med 75 pct. på bare 10 år, fra 9.500 personer i 2008 til 16.500 i 2018. Det viser en ny analyse udarbejdet af Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner. Analysen viser også, at seniormedarbejderne gennemsnitligt har lavere sygefravær end alle andre medarbejdere i regionen, samt at de gerne tager aften- nat- og weekendvagter.
Hovedresultater af undersøgelsen blandt samtlige 60-67-årige medlemmer af Dansk Sygeplejeråd om tilbagetrækning og mulighederne for udskydelse heraf:
- 7 ud af 10 er villige til at udskyde deres tilbagetrækning med et år. 73 pct. af de adspurgte angav, at f.eks. bedre seniorordninger, højere løn eller mere fleksibilitet i arbejdet kunne få dem til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med et år.
- Hver fjerde er villig til at arbejde flere timer. 27 pct. angav, at f.eks. bedre seniorordninger og højere løn kunne få dem til at arbejde flere timer.
- Hver tredje sygeplejerske uden for beskæftigelse er villig til at komme tilbage til faget. 35 pct. af de sygeplejersker, der ikke er i beskæftigelse angav, at f.eks. bedre seniorordninger, bedre arbejdsmiljø, højere løn og mere fleksibilitet kunne få dem tilbage i faget.
Kilde: DSR Analyse
Deres afgang fra arbejdsmarkedet har desuden betydning for målet om 1.000 flere sygeplejersker inden udgangen af 2021.
Seniorsygeplejerskerne er derfor en medarbejdergruppe, der i den grad er værd at investere i, mener chefanalytiker ved VIVE, Christina Holm-Petersen, der i mange år har arbejdet med fagprofessioners arbejdsliv, motivationsfaktorer og fagidentiteter.
”Seniorerne har meget erfaring. De har ikke små børn, der bliver syge og skal hentes i institutioner, og de har derfor potentielt lavere sygefravær. Så de har mulighed for at være en meget stabil arbejdskraft, der giver kontinuitet og stabilitet i hverdagen. Der er en god pointe i at tænke den gruppe som et aktiv og interessere sig for, hvad der skal til for at fastholde dem eller trække dem tilbage i faget,” siger hun.
Arbejdet skal være attraktivt
”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå ned i tid. Men vi kan alle ende i en situation, hvor vi er nødt til at skifte spor. At gå ned i tid har været en forudsætning for, at jeg fortsat kan fungere ordentligt på arbejdet. Og at jeg er menneske, når jeg kommer hjem,” siger Solveig Olafsdottir.
DSR Analyse foretog i 2019 en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 60-67-årige medlemmer af Dansk
Sygeplejeråd. Omkring 6.150 medlemmer deltog i undersøgelsen, og heraf angav 73 pct. af de erhvervsaktive sygeplejersker, at de er villige til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med et år. Hver fjerde angav, at de er villige til at arbejde flere timer, end de gør nu.
Undersøgelsen viste også, at hver tredje sygeplejerske, der har forladt faget, er villig til at komme tilbage. Men det kræver, at de rette rammer og vilkår er til stede.
De væsentligste faktorer, der kan få sygeplejersken til at blive længere eller komme tilbage til faget, er bedre seniorordninger, højere løn, bedre arbejdsmiljø og mere fleksibilitet, viser undersøgelsen.
Netop fleksibilitet og en individuel tilgang til medarbejderens behov er helt afgørende, hvis man ønsker at fastholde seniorerne. Det forklarer Per H. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og tilknyttet projektet Seniorarbejdsliv.
”Hvis man ønsker at fastholde seniorerne, er det essentielt at få etableret en sammenhæng mellem de kompetencer og ressourcer, medarbejderne har, og de krav, der stilles til dem. At arbejdet tilrettelægges i samarbejde med vedkommende og på nogle måder, som gør arbejdet attraktivt, spændende og interessant. For ellers gider folk ikke være der,” siger han.
”Hvis jeg ikke havde haft den mulighed, så havde jeg nok valgt at gå. Med den her ordning har jeg friheden til at gå på pension præcis når jeg ikke synes, jeg orker mere,” siger hun.
Værdifulde ressourcer ud af faget
Et notat fra DSR Analyse i 2020 viser, at sygeplejerskerne i dag trækker sig 2½ år senere, end de gjorde i 2009. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er i dag 64½ år, men kun 19 pct. af sygeplejerskerne er fortsat i beskæftigelse, når de fylder 67 år. Det er ikke kun problematisk set i lyset af sygeplejerskemanglen. Det vidner også om et kæmpe tab af sygeplejefaglige kompetencer, der er bundet i de enkelte medarbejdere, forklarer formand for Seniorsammenslutningen i Dansk
Sygeplejeråd, Mette Bille.
”Seniorerne har bunkevis af viden og kompetencer, der ikke er skrevet ned nogle steder. Det er en erfaring, der bor i den enkelte medarbejder, og den tager de med sig, når de forlader arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have et arbejdsmarked, der fastholder frem for at skubbe ud,” siger hun.
35 pct. af de sygeplejersker, der har forladt faget, svarer, at et eller flere forhold kunne få dem til at arbejde som sygeplejerske igen. Det viser DSR Analyses spørgeskemaundersøgelse fra 2019. Seniorsammenslutningens Mette Bille påpeger i den forbindelse, at der gemmer sig værdifulde ressourcer i denne gruppe.
”I forbindelse med coronakrisen meldte mange pensionerede sygeplejersker sig til jobbankerne. Det vidner for mig om, at der er en stor gruppe, der godt kan lokkes tilbage til faget i et vist omfang. Der kunne man da med fordel se på, om man kunne gøre brug af den gruppe på en anden måde,” siger hun.
Hun nævner som eksempel en ældre sygeplejerske, der egentlig havde forladt faget, men som fik mulighed for at komme tilbage og bruge sin spidskompetence som amme-sygeplejerske i nogle timer om ugen på en fødeafdeling. Hun siger:
”Der er masser af seniorer, som gerne vil arbejde, men som ikke længere magter en fuldtidsstilling. Til gengæld er de eksperter på områder, hvor man kunne lade dem komme til i det omfang, de magter, så det resterende personale fik tid til alt det andet. Der er masser af arbejdskraft at trække på, og det synes jeg er værd at reflektere over, når nu riget fattes sygeplejersker.”
En del ledelser har efter hendes opfattelse ikke godt nok øje for seniorernes kompetencer. De bliver f.eks. ofte overset i forbindelse med kurser og efteruddannelse, fordi det ikke vurderes at kunne svare sig i kraft af deres alder.
”Men sygeplejersker over 60 går altså ikke rundt med rollator. De kan i den grad flytte benene og komme afsted,” slår hun fast.
”Seniorer kan ikke lære nyt”
Per H. Jensen bekræfter, at fordomme om seniorer er udbredte. Det gælder ikke kun erfarne sygeplejersker, men bunder i måden vi taler og tænker om ældre mennesker på i samfundet i det hele taget.
”Generelt er vi tilbøjelige til at foretage generaliseringer. Man siger f.eks. ”sådan er de gamle” eller ”de kan ikke lære nyt”. Men der er jo stor forskel på mennesker, og derfor er det meget problematisk, hvis man bare antager, at en 64-årig er ”sådan og sådan”. En arbejdsgiver kan være så styret af sine fordomme, at han ligefrem undlader at ansætte seniorer eller vælger at afskedige dem først,” forklarer han.
Det er ærgerligt, for ifølge Christina Holm-Petersen er det netop seniorernes alder, der er et af deres største aktiver.
”Der er masser af områder, hvor man har brug for seniorernes erfaring og viden, og hvor de oftest står med et nyuddannet personale, hvor man er gammel i gårde, hvis man har været der i et år. At have den fornødne erfaring betyder, at man kan lave sygepleje af en højere kvalitet,” siger hun.
”Man vil ikke bare parkeres i et hjørne, fordi man er fyldt 60. Selvom jeg går på pension om seks år, ønsker jeg stadig faglig og personlig udvikling. Jeg vil gerne lære nyt hele tiden, og jeg vil helst ikke vælges fra til nye opgaver eller kurser,” fortæller Solveig Olafsdottir. Spurgt til sine kompetencer som senior svarer hun:
”Min erfaring gør mig i stand til at læse og bedømme en situation meget hurtigt. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, hvornår jeg skal gøre det og hvorfor jeg gør det. Man bliver frigjort i sin praksis, når man er tryg og sikker i det, man laver. Det giver ro, overblik og overskud.”
Forringet pension en væsentlig faktor
Generelt er sygeplejersker som faggruppe udfordret pensionsmæssigt, fordi de historisk set har lange perioder med deltid, og fordi der ikke betales fuld pension af særydelser.
DSR Analyses undersøgelse blandt de 60-67 årige sygeplejersker viser f.eks., at en ordning med delpension kunne få 19 pct. af de erhvervsaktive sygeplejersker til at udskyde deres tilbagetrækning med et år. Men det er langt fra alle, der kan få den form for fleksibel tilbagetrækning til at hænge sammen økonomisk.
Det kan Solveig Olafsdottir nikke genkendende til. Hun forsøgte at indgå aftale med sin arbejdsgiver om en såkaldt seniorstilling, hvor fuld arbejdsgiverbetalt pension bevares på trods af nedsat tid, men fik afslag.
”Jeg kunne godt ønske mig, at man økonomisk kunne tillade sig at gå ned i tid uden at skulle sætte både pension og levevilkår over styr. Det betyder rigtig meget i den sidste ende, at pensionen forringes,” siger hun.
Det samme gælder for 64-årige Lene Fræhr, der er sundhedsplejerske i Vejen Kommune. Hun valgte helt at droppe at gå ned i tid, da hun fik afslag på en seniorstilling.
”Jeg regner med at leve mange år endnu, og jeg vil helst ikke gå og bekymre mig om, hvorvidt pensionen slår til. Så jeg er blevet på mit gamle timetal. Jeg brænder for mit arbejde, men jeg bliver snart 65, og som sundhedsplejerske skal man op og ned fra gulvet med de små hele tiden. Så nu må vi se, hvor længe jeg kan holde til at blive,” siger hun.
Hun henviser desuden til den udbredte mangel på netop sundhedsplejersker, og undrer sig over, at man ikke gør mere for at holde fast i dem, man har.
”Vi er mange ældre sundhedsplejersker, og om et par år kan mange af os gå på pension. Hvis man var lidt mere fleksibel og havde nogle bedre vilkår for seniorerne, så kunne man måske fastholde flere af os,” siger hun.
Seniorstillinger gemt i skuffen
Seniorstillingerne er ganske vist en af anbefalingerne i de rammeaftaler om seniorpolitik, som Forhandlingsfællesskabet har indgået med Kommunernes Landsforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Men i praksis anvendes de stort set ikke. Medarbejdere over 52 kan søge en seniorstilling, men de har ikke krav på den.
Ifølge Seniorsammenslutningens formand, Mette Bille, er det et glemt område, som både ledelser og administration helst ikke vil trække op af skuffen:
”For selvfølgelig koster det. Men det ville være pengene værd, for det er i den grad noget, der kan få folk til at blive hængende. Jeg synes kun det er rimeligt, at man fra arbejdspladsens side sætter ind og hjælper den enkelte, hvis man ønsker at fastholde dem.”