Hørt: "Vi har et brutalt syn på alderdom"

"Der er små og store tegn på, at ”gammel” ikke er noget positivt, der er forbundet med anerkendelse. Vi bruger ikke ordet “gammel” mere, men “ældre” og “seniorer”, der gerne skal være aktive, når de går på pension, åbne en butik eller lave en ironman. Vi har generelt udviklet et brutalt syn på alderdom, der helst skal forties eller reverbaliseres. Interviewer man gamle mennesker, fortæller de, at de oplever at blive behandlet som skrald – både under indlæggelse og i deres hjem.”

Sådan lyder ordene fra lektor i sygepleje og ph.d. ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Bente Martinsen, der for nyligt ytrede sig om synet på gamle mennesker i et debatindlæg i Berlingske.

Det skete i forlængelse af TV2-dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden”, hvor der blev sat fokus på de uværdige forhold for plejehjemsbeboere.

Bente Martinsen fremhæver, at vi i samfundet taler om seniorliv, seniorrejser, ældreboliger og ældregymnastik.

“Men hvis der er noget, man ikke må være, så er det gammel. Det er ikke tilladt at tale om, at man glæder sig til at sove middagslur eller gå en stille tur med hunden, når man går på pension. Man skal helst have gang i et nyt projekt. Men de fleste får jo gradvist nogle aldersbetingede funktionsnedsættelser og kan få sværere ved at være så aktive. Der ingen tvivl om, at det er godt at holde sig i gang, men der skal også være plads til bare at være gammel på den helt almindelige måde,” siger Bente Martinsen og tilføjer:

“Plejepersonalet skal derfor ryste det her brutale syn af sig, når de går ind ad døren til de gamle, og have et parallelt syn på alderdom, hvor de ser de gamle som dem, de er. Det tror jeg ikke nødvendigvis er særlig let, men nødvendigt for at kunne yde god pleje, som tager udgangspunkt i det liv, den enkelte har og har haft. Plejepersonalet skal kunne se igennem både funktionsnedsættelser, aldersforandringer og eventuelle sygdomme for at forhindre, at de udvikler et reduceret syn på alderdom. Det er altid vigtigt, men når det drejer sig om mennesker, der lever med demens, er det endnu vigtigere. Og virkelig svært.”

Skraldespandssektor

Her understreger Bente Martinsen, at det kræver en meget høj grad af kompetence og indføling at passe mennesker, der lever med demens. Men det er ikke altid, at de kompetencer er til stede i plejesektoren:

“Plejeområdet er desværre mere eller mindre blevet en skraldespandssektor, hvor man kan gå ind fra gaden og få et job uanset baggrund eller interesse. Det mener jeg bør stoppe.”

Hun har ikke selv løsningen på problemet, men nævner bl.a. mere og bedre uddannelse af personale, efteruddannelse, kortere afstand fra personalegruppe til leder, visioner på det enkelte plejehjem, bedre supervision og et ændret samfundssyn på alderdom.

“Jeg håber, at det her område bliver underkastet en grundig analyse. For det er på tide at revolutionere ældre-plejen.”