"Dengang kendte vi patienterne"

"Så spurgte den sygeplejestuderende, hvordan vi dog dengang holdt styr på patienterne, når de nu ikke havde armbånd på med deres data. Og så kunne jeg jo med et glimt i øjet svare, at dengang, der kendte vi patienterne.”

Sygeplejerske og forfatter Gunilla Svensmark har netop været indlagt på hospital og oplevede, at rygtet om, at den sygeplejehistorisk bevidste patient var indlagt, fik sygeplejersker og studerende fra hele hospitalet til at komme forbi sygesengen og stille hende spørgsmål – og få svar. Det var rigtig hyggeligt, syntes hun.

”Jeg har været historienørd siden folkeskolen, men ud over min uddannelse som sygeplejerske i 1978 så har jeg gennemført to masteruddannelser i hhv. public administration og sundhedsinformatik. Jeg har ikke læst historie,” understreger forfatteren bag den netop udkomne bog ”Kald og profession – sygeplejens historie 1863 – 2001”.

Første samlede fortælling

Bogen – værket – er på 500 sider, er spækket med historiske fotos og rummer nøjagtigt 999 notehenvisninger. Andre udgivelser har været baseret på forskellige nedslag i historien.

”Det er den første samlede beretning om den danske sygeplejes historie,” forklarer Gunilla Svensmark og begrunder det omfattende notesystem med, at alt, hvad hun skriver, skal kunne verificeres.

Gunilla Svensmark har brugt omkring halvandet år på at skrive bogen. En del research er gemt fra tidligere, f.eks. fra dengang hun for få år siden udgav bogen ”Vi talte ikke om det” om de sygeplejersker, som kunne huske begivenheder fra besættelsestiden.

Altid mangel på sygeplejersker

Flere forhold har overrasket Gunilla Svensmark i forbindelse med researchen til bogen.

”I dag ser jeg tydeligt, at manglen på sygeplejersker altid – i større eller mindre grad – har eksisteret. Og det er gået op for mig, hvordan sygeplejersker altid har skullet kæmpe for at blive anerkendt i forhold til f.eks. uddannelse og ikke mindst løn. Gennembruddet på uddannelsesspørgsmålet kom i 2001 med indførelsen af professionsbacheloren, men lønnen … ” Gunilla Svensmark møder næppe modstand, når hun konkluderer, at med hensyn til løn, så er der endnu en lang vej at gå.

Omfattende formidling

Siden Gunilla Svensmark for mange år siden stoppede som aktiv sygeplejerske, har hun været tilknyttet Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding som konsulent. Og tiden der har i høj grad været brugt på formidling af historien: Undervisning af sygeplejestuderende, opbygning af museets sygeplejehistoriske hjemmeside, udarbejdelse af rigtig mange foldere om sygeplejehistoriske emner, og så var hun særdeles aktiv med at hjælpe produktionsselskabet bag TV-føljetonen ”Sygeplejeskolen” til at anvende de historisk korrekte redskaber, uniformer og lokationer.

Dem, der gik forrest

Hvad er det, der fascinerer dig ved historien?
”Historien om dem, der gik forrest, og dem, der gjorde noget først, har altid grebet mig,” svarer Gunilla Svensmark uden tøven.

Hun kæder desuden sygeplejens historie sammen med den større fortælling om samfundets historie:

”Kvinderne fik mulighed for at stå på egne ben. Dem, som havde ben i næsen, blev f.eks. diakonisser som alternativ til at blive gift. Velfærdssamfundet fordrede nogen, som kunne bedre sundheden for børnene, og der blev brug for sundhedsplejersker,” nævner hun som få eksempler på, at sygeplejens historie også er kvindernes historie og historien om velfærdssamfundets udbygning.

Læs også

"Jeg mærker stoltheden"

Fotos fra bogen "Kald og profesion. Sygeplejens historie 1863-2001"