Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hørt: Ældre skal høres

De seneste måneder har TV2 afsløret voldsom behandling af ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen. Løsningen på bedre trivsel handler ikke kun om ressourcer, men også om inddragelse. Vi skal lytte til de ældre, siger forsker Marianne Mahler.

Sygeplejersken 2020 nr. 11, s. 19

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

MarianneMahlerSP92338F

ikon-hoertIgennem de seneste 20 år har sygeplejerske Marianne Mahler forsket i folkesundhed, hvor hun har arbejdet med gamle menneskers indflydelse på deres egen hverdag. Derfor har hun noget på hjerte i forbindelse med de seneste måneders gentagne afsløringer af uværdig behandling af borgere på plejehjem.

I den anledning skrev hun sammen med kollegaen Annette Bilfeldt et debatindlæg i Altinget i starten af september. Her lød det bl.a.:

“Det er vigtigt, at man som beboer har indflydelse på sin egen dagligdag og f.eks. bliver spurgt om, hvor man gerne vil sidde, når man spiser, og om man ønsker at spise alene eller sammen med andre. Det er forudsætningen for en god hverdag på plejehjemmet, at de ting, der har betydning for beboerne i hverdagen, kommer frem og bliver taget alvorligt.”

Marianne Mahler uddyber over for Sygeplejersken:

“Mange siger, at der mangler ressourcer, kompetencer, efteruddannelse og lederskab i plejesektoren. Det skal alt sammen være på plads, men det handler kun om medarbejderne. Alt for få har beskæftiget sig med de gamles vilkår og stemme,” siger hun.

Synlighed giver værdighed

Hun efterlyser, at ældre og pårørende får samme mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, som medarbejderne har igennem MED-udvalg.

“Når man taler om værdighed, så handler det også om synlighed. De gamle bliver usynlige, hvis de ikke bliver hørt. Alt med demokrati og medborgerskab gælder desværre ikke for alle ældre på plejehjem,” siger Marianne Mahler.

Hun fortæller, at det er vigtigt, de ældre og deres pårørende bliver hørt igennem formelle organer som bruger-pårørenderåd, men også at den enkelte ældre bliver set.

“Hverdagen skal fungere. Det er vigtigt, at personalet er opmærksom på at samle de mennesker, der har noget til fælles. Vi har eksempler, hvor nogle ældre, der godt kan lide at høre musik, blev samlet hver uge og hørte musik sammen. Det styrkede deres identitetsopfattelse,” forklarer hun og fortsætter:

“For den enkelte er der særlige ting, der er vigtige – at læse en bestemt avis eller at se nyheder på et bestemt tidspunkt. De fleste vil gerne opleve kontinuitet i deres liv og se sig selv som en del af et stort samfund.”

Det kan derfor gøre en stor forskel for den oplevede trivsel hos den ældre, hvis plejehjemmene gør en indsats for at inddrage dem og deres familier mere systematisk.
“Det vigtigste er at få opbygget en gennemsigtig demokratisk struktur på plejehjem, hvor de gamle og deres familier er legitime deltagere i dialogen om, hvordan det går, hvad der skal ske og hvordan hverdagen skal se ud for den enkelte.”