"Jeg mærker stoltheden"

"Jeg mærker stoltheden i den gamle profession. Det mærkede jeg på sygehuset i de praktikker, jeg var i. Der er en vis stolthed blandt sygeplejersker over at bære nålen.”

Ordene kommer fra 26-årige Anders Bennetsen, som er studerende på 5. semester på Sygeplejerskeuddannelsen UC Syd i Aabenraa. I dag er han sammen med klassekammeraterne fra årgangen på besøg på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding – et besøg, han og kammeraterne har glædet sig til.

”Vi føler alle, at vi er en del af noget større, at vi har rod i en længere historie. Derfor er det sjovt at se og opleve, hvordan det var dengang.”

Anders Bennetsen hæfter sig især ved museets operationsstue, fordi en af hans foreløbig tre praktikperioder foregik netop på en operationsstue:

”I det store hele ser det jo ud til, at det er foregået på samme måde, som det foregår i dag. Patienten kommer ind i modtagerummet, derefter bliver han sterilt afdækket. Ja, instrumenterne ser nok lidt mere moderne ud i dag, men grundlæggende er det jo det samme,” synes han.

Ingen historieoplevelse bag andre uddannelser

Anders Bennetsen har venner, som er sygeplejestuderende, og venner, som ikke er det – ejendomsmæglere og revisorer f.eks.

”Det er ikke mit indtryk, at de har nogen historie i deres fag. Men de har stor respekt for, at der er nogen som mig, der gerne vil være sygeplejerske og hjælpe andre,” fortæller han og fremhæver igen, at det er tydeligt for dem at mærke, at han er en del af en lang historie og er stolt af den.

Studerende på 5. semester, Anders Bennetsen, er fascineret af Florence Nightingale. Han er som hun helt enig i, at sygepleje er et kald.

Foto: Michael Drost-Hansen

Sygeplejen er et kald

Florence Nightingale og hendes lære fylder meget på studiet, oplever Anders Bennetsen.

”Fra første dag har vi hørt om hende,” siger han og fremhæver, at han er fascineret af hendes tanker om ”kaldet”.

”Hun gav udtryk for, at det at arbejde som sygeplejerske var et kald, og det ligger i mange sygeplejersker i dag. Det er jeg helt enig i. At være sygeplejerske er ikke bare et arbejde, det er en livsstil, vi er sygeplejersker hele tiden. Jeg har fundet mit kald,” slår han fast.

To timers historie – og det er frivilligt

Sygeplejemuseet i Kolding har ofte besøg af klasser fra jyske og fynske sygeplejeskoler. Dertil kommer, at også uddannelsesstederne for social- og sundhedsassistenter er flittige gæster.

Sygeplejens historie er ikke en del af pensum, og derfor er besøget frivilligt for de studerende. Men stort set alle studerende fra 5. semester er mødt frem til dagens omkring to timer lange seance.

”De synes, det er spændende at være her og at fordybe sig i deres profession. De synes, at to timer faktisk er for lidt tid,” fortæller underviser på UC Syd, adjunkt Anne Højgaard, som er den, der har taget sine to 5.-semesterklasser med til dagens besøg.

Stort rykind – også af andre end studerende

Sygeplejemuseet i Kolding ligger smukt helt ned til Kolding Fjord, ca. seks km fra byens centrum. Museet er indrettet i en selvstændig bygning, som engang var en del af Julemærkesanatoriet, der åbnede i 1911. I dag er hovedbygningen indrettet som flerstjernet hotel. Rigtig mange gæster fra hotellet besøger museet.

Besøgsrekorden blev sat sidste år med knap 8.000 gæster. Rekorden bliver dog næppe slået i år, forudser museets leder, Trine Antvor, som henviser til coronasituationen. Museet måtte som alt andet lukke ned den 11. marts i år og er først genåbnet i juni. Til gengæld er hotellet indtil videre lukket pga. ombygning og renovering og sender derfor ingen museumsgæster.

”I juli i år kom der næsten lige så mange besøgende som i juli sidste år, men nu er jeg spændt på, hvad der sker resten af året med hensyn til nye coronarestriktioner. Vi har booket rigtig mange studerende resten af september, men mange af grupperne er på flere end 50 studerende,” fortæller hun.

Læs også:

"Dengang kendte vi patienterne"

Fotos fra bogen "Kald og profesion. Sygeplejens historie 1863-2001"

Besøg Dansk Sygeplejehistorisk Museums hjemmeside