Sygeplejersken
Nye anbefalinger for natarbejde
Sygeplejersken 2020 nr. 11, s. 11
Af:
Mai Brandi Ludvigsen, journalist
Få nattevagter i træk, tilstrækkelig tid mellem to vagter og vagter af kortere varighed. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra 15 internationale forskere, der har undersøgt, hvordan natarbejdet kan tilrettelægges, så det mindsker risikoen for ulykker, kræft og graviditetskomplikationer. Arbejdet er igangsat af Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Anbefalingerne lyder:
- Højst tre nattevagter i træk.
- Mindst 11 timer mellem to vagter.
- Højst ni timers varighed pr. vagt.
Derudover anbefales det, at gravide normalt arbejder maksimalt en nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Læs mere på www.nfa.dk – søg på ”anbefalinger natarbejde”