"Det er aldrig den enkeltes ansvar"

“Vi har en enestående chance for stor gennemslagskraft med den massive samfundsdebat, der er om sexchikane lige nu.”

Sådan lyder det fra næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard, der fortæller, at Dansk Sygeplejeråd er i gang med at opbygge et samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

“Ingen er så stærke, som når fagbevægelsen står sammen,” forklarer hun.

Om en måned kommer desuden konklusionerne fra en spritny medlemsundersøgelse om sexchikane.

“Ambitionen har været at gå endnu mere i dybden med problemstillingerne. Det vil hjælpe os med at sætte effektivt ind,” forklarer Anni Pilgaard.

Taget på det forkerte ben

Det er ikke et ukendt fænomen, at sygeplejersker i Danmark er udsat for sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed. Det viser flere undersøgelser blandt medlemmerne. Undersøgelserne viser samtidig, at det i 90 pct. af tilfældene er patienter, der krænker, og at der blandt disse også er mange demente.

“Jeg siger ikke, at det er i orden, hvis der er tale om et menneske med demens. Blot at der skal andre redskaber til, end hvis der er tale om sexchikane fra en kollega eller en overordnet,” siger Anni Pilgaard.

”En gennemgående oplevelse hos mange sygeplejersker er desuden følelsen af at blive “taget på det forkerte ben” og først sent forstå, at de har været udsat for en krænkende oplevelse,” forklarer Anni Pilgaard.

“Flere reagerer med forbløffelse og handlingslammelse på de her episoder,” fortæller Anni Pilgaard.

Ledelsen skal gå forrest

Fra Dansk Sygeplejeråd og fra arbejdspladserne er der flere gange taget initiativer til at stoppe episoderne.

“Det har vist sig at være svært at trænge igennem, når man på flere måder har stået alene. Det kan den nuværende situation ændre på,” håber Anni Pilgaard.

Hun understreger, at det kræver, at ledelserne går forrest, og at både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne støtter op.

“Det væsentligste er, at vi får skabt en åben dialog om det her på arbejdspladserne. Vi skal ændre kulturen med, at det er tabu. Det skal være noget, vi taler om,” siger hun og tilføjer:

“Min vigtigste pointe er, at det aldrig er den enkeltes ansvar, men altid et fælles ansvar.”