Sygeplejersken
På mit natbord: Vi skal evne at se individet
"Bogen sætter fokus på vores livshistorier – hvad det er, vi som individer har med os, når vi f.eks. opsøger sundhedsvæsenet."
Sygeplejersken 2020 nr. 12, s. 39
Af:
Michael Holbek, journalist
Sygeplejerske og professor i sårbarhed, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital
Hvad læser du lige nu?
”Jeg har lige læst ’Et lille liv’ af Hanya Yanagihara. Puha, det er den stærkeste bog, jeg nogensinde har læst.”
Hvordan har den inspireret dig?
”Den handler om livsfortællinger og sårbarheder, er fuld af lidelse og smerte, men også af kærlighed og håb. Det er eminent, som hun sammenskriver alle de stærke følelser. Den er virkelig barsk. Jeg tudede, men den fik mig også til at reflektere over livet bagefter. Den sætter fokus på vores livshistorier – hvad det er, vi som individer har med os, når vi f.eks. opsøger sundhedsvæsenet. Og hvor vigtigt det er, at vi forholder os til folks livshistorier.”
Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
”Sara Omars to bøger ’Dødevaskeren’ og ’Skyggedanseren’. De giver en rigtig god forståelse af, hvor vigtigt det er at se mennesket frem for kulturen, og en fantastisk indsigt i, hvad et menneskeliv kan rumme af smerte. Bøgerne viser, at vi som sygeplejersker skal evne at se individet bag de kategorier og grupper, vi har tendens til at placere patienter i. Vi skal altid huske at tage den enkeltes livsfortælling med os ind i vores faglige virke. Jeg bruger også bøgerne i min undervisning.”
Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”Jeg dur ikke til krimier. Jeg prøvede at læse Jussi Adler-Olsens ’Fasandræberne’, men den er alt for uhyggelig til mig.”