Skiftedag: "Nogle gange må jeg lige trække vejret dybt"

”Jeg kan godt lide korttidsforløbene, hvor jeg hurtigt skal skabe kontakt og nå at få et andet menneskes tillid. Jeg synes, det er enormt givtigt, at et andet menneske så hurtigt kan få tillid til mig – og omvendt. Det er ret unikt, at man ikke har kendt hinanden i lang tid, før man har tillid og kan gå i gang med en behandling eller undersøgelse. Den arbejdsform har altid tiltalt mig.

På opvågningen skulle jeg allerede have en plan for patientens udskrivelse i hovedet, når patienten ankom til mig. Det tiltaler mig meget med den selvstændighed, der ligger i jobbet.
Jeg har tidligere holdt øje med jobannoncer her fra Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd, men har ikke søgt, fordi man skulle være uddannet sonograf. Men denne gang skrev de, at man også kunne søge, hvis man kunne tænke sig at tage den toårige sonografuddannelse.

Derfor valgte jeg at søge jobbet. Og det har jeg ikke fortrudt. Det er virkelig interessant og udfordrende, at jeg får mulighed for at dykke ned i et nyt speciale. Jeg er lige nu i gang med at lære 20-ugers rutinescanningerne, som gravide får tilbudt for bl.a. at se, om barnet vil få alvorlige medfødte misdannelser. Snart forsætter jeg med oplæring i 12-ugers scanningerne samt andre undersøgelser, såsom de særlige scanningstilbud til gravide med diabetes og højt BMI.

Jeg skal også være med til fostervandsprøver, moderkagebiopsier og andre undersøgelser i ambulatoriet. Det er spændende, og selv om jeg er glad for det selvstændige, så er det også dejligt at samarbejde med gruppen af jordemødre. Som sonograf er man enten uddannet jordemoder eller sygeplejerske. Jordemødrene kommer med nogle andre kompetencer, og vi kommer med vores sygeplejefaglige kompetencer. Det giver en god dynamik og sparring, når man er to faggrupper inden for samme felt.

Selv om jeg godt kan lide, at det går hurtigt, så kan tempoet også være en udfordring. Det oplever jeg, når vi finder noget, der ikke er, som det skal være. Skal man overbringe en ikke så god besked, er tiden meget knap. Den næste gravide sidder i venteværelset og venter på at komme ind. Der afsættes ikke mere tid, fordi beskeden er dårlig. Så nogle gange må jeg lige trække vejret dybt – inden jeg er klar til den næste. Her hjælper det mig, at jeg har en del erfaring med mig.

Hvis jeg tænker på mig selv som nyuddannet, så ville det helt sikkert tage længere tid for mig at lande på benene igen, når et ungt par lige har fået at vide, at deres barn har en misdannelse. Så selvom de situationer kan være lidt hårde, så hjælper min erfaring mig meget.“