Oldnordiske journalsystemer. Fravær af klare retningslinjer. Manglende ressourcer. Det er virkeligheden for en lang række af de danske fængselssygeplejersker, der i årevis har arbejdet i et parallelt sundhedssystem, der er gået under radaren.
Tillidsrepræsentanter er taknemmelige for tilsynsbesøgene fra Styrelsen for Patientsikkerhed: “For så bliver der hevet ting frem i lyset, som flere af os i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på.”
Nørre Snede Fængsel er gået fra seks påbud til nul. “Jeg knokler som aldrig før, men der er hul igennem til ledelsen, og det lysner forude. Vi er i gang med at vende en kæmpe skude her,” fortæller fængselssygeplejerske Betina Gade.
Fængselssygeplejerske Jette Lundegaard elsker sit job. Hun håber, at Kriminalforsorgen tager påbuddene alvorligt og lægger en langsigtet plan. “Det her må ikke bare løbe ud i sandet.”
Fængselssygeplejerskerne skal have bedre arbejdsforhold, hvis vi skal gøre op med social ulighed i sundhed i Danmark, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg
Til september skal studerende bemande en ny medicinsk uddannelsesafdeling på Frederikssund Hospital. De skal indgå i vagter, lære af andre studerende og lære at tage mere ansvar.
Læger og sygeplejersker i landets fængsler registrerer ikke utilsigtede hændelser. “Dybt bekymrende” lyder det fra Danske Patienter, der opfordrer Justitsministeren til at gøre Kriminalforsorgen rapporteringspligtige.
Ret til fuld tid, bedre introduktionsforløb for nyuddannede og bedre praktikforløb for studerende. Tre konkrete initiativer i en ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal sikre 1.000 ekstra sygeplejersker på sygehusene. Dansk Sygeplejeråd bakker op om aftalen.
Tiden er kommet til at droppe de mange krav til, hvordan kerneopgaven på plejehjemmene løses, lyder det fra Polly Bak Dutschke, forstander på plejehjemmet Augustenborggade i Aarhus. Frihed og selvbestemmelse giver bedre kvalitet i plejen, erfarer hun.
"Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi med den ene hånd skal ansætte 1000 sygeplejersker, og med den anden hånd afskediger sygeplejersker eller undlader at genbesætte vakante stillinger."
Det kræver viden og erfaring at skelne væsentligt fra uvæsentligt for at kunne prioritere sygeplejen til en akut dårlig patient. Det lærer en studerende i mødet med en jævnaldrende patient.
På Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er ”den nødvendige samtale” ikke kun en samtale om døden, men også om livet. Her har sygeplejerskerne over det sidste halvandet år arbejdet struktureret med at afholde Advanced Care Planning-samtaler, hvor kroniske nyrepatienter kan sætte ord på deres tanker og ønsker til den sidste tid.
I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Kræft - klinik og sygepleje", "Inden jeg har talt til fem", "Se. hvem jeg er" og "Åndelig omsorg".
Da Kitte Jessen på 88 år og Birthe “Bibi” Levin på 90 år læste til sygeplejerske i 1950’erne, var de Des med lægerne. De boede på hospitalerne, hvor oversygeplejersken vågede over dem som høge, og på uddannelsen var der kun tre bøger, de skulle læse. Vi satte dem i stævne med to sygeplejerskestuderende, Anna Mathiassen på 32 år og Maria Vöge på 30 år, for at tale om markante forskelle på dengang og nu.
På den græske ø Lesbos er den danske sygeplejerske Mie Terkelsen vidne til alvorlige konsekvenser af den flygtninge-aftale, som Danmark i 2016 sammen med det øvrige EU indgik med Tyrkiet.
En sygeplejerske og en læge fra det gynækologiske speciale laver faglig lydformidling om ydre og indre kønsorganer, menstruationsblod og udflåd i en serie populære podcasts om kvinders underliv. De rammer et udækket behov for troværdig og forståelig information i øjenhøjde.
Koordinator og sygeplejerske Betina Brøgger Toft er der for patienter og pårørende i krise. Hun trækker både på sin faglighed og sin egen livserfaring som pårørende i sit arbejde på et center for midlertidigt ophold i Kolding Kommune.