Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nyt nationalt center for overvægt åbner på AUH

Sygeplejersken 2020 nr. 2, s. 7

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

”Hvis vi som samfund skal lykkes med at bremse væksten i antallet af danskere med svær overvægt, skal vi blive klogere på de indsatser, der allerede eksisterer, og identificere dem, der virker.”

Sådan lyder det fra Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder af det nye Nationalt Center for Overvægt, hvis primære opgave bliver at se på netop det.

Folketinget har bevilliget 10 mio. kr. til det nye center, og det er besluttet, at det skal høre hjemme på Aarhus Universitetshospital i tilknytning til Steno Diabetes Center Aarhus, hvor Jens Meldgaard Bruun også er overlæge.