Sygeplejersken
"Læg ressourcerne, hvor det kan mærkes"
Dansk Sygeplejeråd er i løbende dialog med regionerne om, hvordan de skaffer 1.000 flere sygeplejersker og hvilke afdelinger, der bør prioriteres.
Sygeplejersken 2020 nr. 3, s. 34-35
Af:
Nana Toft, journalist
Regeringen indgik den 10. januar 2020 en aftale med Danske Regioner om 1.000 flere sygeplejersker fra 2021. Dansk Sygeplejeråd bakker op omkring aftalen. 500 sygeplejersker kommer i 2020, resten næste år. Der er afsat 300 millioner i 2020, og 600 millioner kroner årligt fra 2021.
Kilde: www.regeringen.dk
10. januar 2020 leverede regeringen et af Socialdemokratiets store valgløfter: Penge til at aflønne 1.000 flere sygeplejersker. 500 kommer allerede i år, og de resterende 500 følger trop næste år.
Lige nu er situationen i regionerne den, at ved redaktionens slutning manglede kun Region Midt at godkende de mere overordnede linjer for, hvordan ressourcerne skal bruges. Konkrete beslutninger om, hvilke specifikke afdelinger, der får tildelt ressourcerne, er dog fortsat åben. Bortset fra region Syddanmark, som har sat navne på de afdelinger, der skal have flere sygeplejersker.
I Dansk Sygeplejeråd er kredspolitikere og ikke mindst formand Grete Christensen derfor i konstant dialog med især formænd og næstformænd i regionerne.
“Det er væsentligt for mig, at vi ikke smører leverpostejen for tyndt ud, men koncentrerer os om at sætte ressourcerne dér, hvor det for alvor kan mærkes,” pointerer Grete Christensen.
Ikke kun et spørgsmål om stillingsopslag
Hun nævner specifikt akutafdelingerne samt de medicinske afdelinger, som steder i det danske sundhedsvæsen, som det i følge hende vil være hensigtsmæssigt at fokusere på.
“Alle sygeplejersker løber stærkt. Det er der ingen tvivl om. Men vi ved fra arbejdsmiljøundersøgelser, at arbejdspresset er særligt massivt på netop akut- og medicinafdelinger,” forklarer Grete Christensen.
Men en ting er, hvor regionerne skal placere de 1.000 flere sygeplejersker. Noget andet er, hvor de vil skaffe arbejdskraften. Med en lav arbejdsløshed blandt sygeplejersker vil rekrutteringen ikke kun være et spørgsmål om stillingsopslag.
“Det er ikke en let opgave for regionerne, men det er vigtigt at understrege, at løsningerne findes,” konstaterer Grete Christensen.
Frivilligt på fuld tid
På den korte bane er det regionernes intention at tilskynde de sygeplejersker, der i dag arbejder på deltid, til at gå op på fuld tid. Eller som minimum gå op i tid. Desuden bliver nye stillinger som udgangspunkt slået op som fuldtidsstillinger.
Formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), understreger, at fuld tid bliver et tilbud, som de ansatte frivilligt kan sige ja eller nej til.
“Ingen bliver presset til at gå på fuld tid. Men nu er det en ret, de ikke har haft før,” forklarer Anders Kühnau, der samtidig fortæller, at Region Midtjylland som den første region i Danmark fra 1. marts 2020 implementerer politikken om fuld tid.
I Dansk Sygeplejeråd bakker formand Grete Christensen op om fuld tid til flere sygeplejersker.
“Det er naturligt, at vi i perioder af vores liv er på deltid, men jeg så samtidig gerne, at vi havde en profession, hvor det var almindeligt, at vi var på fuld tid,” fortæller Grete Christensen.
Hun peger på, at det dog kræver, at arbejdspresset letter på landets hospitaler, så sygeplejerskerne kan holde til det og ikke forlader faget. Som situationen er i dag, er knap halvdelen af de omkring 38.000 sygeplejersker, der er ansat i regionerne, på deltid.
“Her hviler et stort ansvar hos arbejdsgiverne,” understreger Grete Christensen.
“Der findes løsninger”
Både Grete Christensen og regionsformand Anders Kühnau peger på, at der dog findes løsninger. Løsninger som f.eks. fokus på mindre frafald på sygeplejerskeuddannelsen, og gode introduktionsforløb for nyuddannede.
Begge fremhæver gode eksempler som blandt andet Bispebjerg Hospitals medicinskemodtage-afsnit, der med et nyt introduktionsforløb har fået markant flere nye sygeplejersker til at blive i jobbet samt Regionshospitalet Horsens, der med oplæringsstillinger for nyuddannede både har fået sygefraværet til at falde markant, ligesom 85 procent af de nyuddannede fortsat er i jobbet efter to år.
“Det er eminente eksempler på, at der er metoder og tiltag, som rent faktisk virker, og vi gør fra Dansk Sygeplejeråd naturligvis meget ud af at fortælle vidt og bredt om de gode eksempler. For netop at signalere, at det faktisk ikke er så svært,” fortæller Grete Christensen.
Det løser ikke alle udfordringer
Hun understreger, at hun er taknemmelig for, at regeringen med den nye aftale anerkender, at der er et behov for flere sygeplejersker. Men at hun kun ser det som et første skridt i den rigtige retning.
“Sundhedsvæsenet har været systematisk underfinansieret i årevis. Så det her løser ikke alle de udfordringer, vi har,” siger Grete Christensen, der understreger, at Dansk Sygeplejeråd vil fortsætte et politisk pres.
“Vi har fået 1.000 nye stillinger. Nu handler det om de næste 1.000. Og de næste. Og næste,” forklarer Grete Christensen.
Dansk Sygeplejeråds ønsker til fokusområder
Prioriterede afdelinger
Afdelinger med størst arbejdspres. Det kan bl.a. være medicinske afdelinger og fælles akutmodtagelser.
Frivillighed
Retten til fuldtid er et tilbud som det er frivilligt at tage imod. Når nye stillinger fremover slås op på fuldtid, skal det fortsat være muligt at blive ansat på deltid.
Opnormering
De afdelinger der får tilført ekstra personaleressourcer, skal have øget deres budget tilsvarende for at sikre øget normering.
Introduktionsforløb
Bedre forhold for nyuddannede sygeplejersker gennem strukturerede og længerevarende introduktionsforløb.
Mindre frafald
Frafaldet blandt de studerende skal sænkes, bl.a. gennemme bedre praktikforløb.
Effektmåling
Løbende måling af effekten af ekstra personale skal gøre os klogere på forholdet mellem normering, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og økonomiske gevinster.