Nattevagter belaster søvn og velbefindende

Søvnbesvær, irritabilitet og almen utilpashed. Det er nogle af de helbredsmæssige konsekvenser for sygeplejersker, der arbejder i nattevagt. Det viser en undersøgelse foretaget af DSR Analyse og MEGAFON.

I spørgeskema-undersøgelsen, der er besvaret af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråds medlemspanel, tilkendegiver hver tredje sygeplejerske, at nattevagterne opleves som belastende eller særdeles belastende.

39 pct. oplever kvalme og generel utilpashed, 56 pct. føler sig irritable og hele 63 pct. af de adspurgte sygeplejersker svarer, at de oplever søvnproblemer i forlængelse af en nattevagt. Netop søvnforstyrrelser kan føre en række andre og mere alvorlige helbredsproblemer med sig.

Både bryst-, prostata-, tyk- og endetarmskræft står i skrivende stund på WHO’s liste over sygdomme, der sandsynligvis kan kædes sammen med natarbejde, og også hjertekarsygdomme og diabetes 2 er i søgelyset.

Få får helbredstjek og tiltag

Netop pga. den forhøjede helbredsrisiko har alle arbejdsgivere pligt til at tilbyde deres medarbejdere et helbredstjek, hvis de på et år arbejder mere om 300 timer om natten i tidsrummet kl. 22-05.

DSR Analyses tal viser imidlertid, at kun 8 pct. af de adspurgte sygeplejersker har benyttet sig af tilbuddet om helbredstjek, mens hele 26 pct. svarer, at de slet ikke har kendskab til denne ret.

Arbejdsmiljømæssige tiltag som døgnrytmebelysning og muligheden for hvile kan beviseligt afhjælpe generne ved natarbejde. Lidt over halvdelen af sygeplejerskerne svarer, at de har mulighed for at tage en powernap i løbet af en nattevagt, mens 21 pct. ikke har oplevet tiltag af nogen art.

I januar var en gruppe nordiske forskere samlet for at formulere forskningsbaserede anbefalinger om planlægning af natarbejde. Anbefalingerne bliver offentliggjort senere på året.

Se hele notatet