Skiftedag: "Vi tager ud og henter organer"

“Klokken 21 ringede telefonen her forleden, hvor jeg sad i min sofa og så fjernsyn. Vi skulle til Odense Universitetshospital for at hente lever, nyre og pankreas. Vi havde hørt rygter om, at der måske kom en donor - så jeg var klar, hvis de ringede under min tilkaldevagt. Jeg mødte ind på Rigshospitalet kl. 00.00, og en time senere kørte vi.

Hvis det er i Esbjerg, Finland eller et andet hospital langt væk, flyver vi med et lille privatfly fra Københavns Lufthavn. Og skal vi have alle organer med, er vi fem på holdet. Vi skal kunne navigere i forskellige landes måder at gøre tingene på. Så vi medbringer altid alle instrumenter og væsker til at skylle med. Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til.

Det er et spændende job, og jeg er vild med det kirurgiske område. Under min uddannelse var jeg med til en hjerteoperation i Australien og fandt ud af, at jeg senere ville gå den kirurgiske vej.

I mit sidste job på Herlev Hospital snusede jeg igen til kirurgien og kunne mærke, at det var nu, jeg skulle rykke på det. Her på CKO (Center for Kræft og Organsygdomme, red.) har vi operationer inden for karkirurgi, urologi og gastroenterologi - og så er der transplantationsholdet.

Da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg at det med at tage ud og hente organer, nok lå langt ude i fremtiden. Men efter et halvt år var jeg under oplæring.

Klokken 03 var vi fremme. Ofte er de i gang med donoroperationen. De skulle selv bruge den ene nyre i Odense. De kom fra Helsinki efter lungerne, og Aarhus kom efter hjertet.

Det kan godt se voldsomt ud, for der bliver lagt et stort snit. De bliver mere blege af at være nede hos os, for vi tømmer dem for en masse blod og tager en masse organer, så maven er også mere indsunken. Men vi viser meget respekt omkring det, der forgår.

Det, vi ikke bruger, bliver lagt tilbage igen, og så bliver donor gjort i stand. Nogle gange har pårørende givet donor tøj med ned, som vi giver ham eller hende på. Vi gør en dyd ud af, at de ser ordentlige ud.

Jeg kan godt lide arbejdsmåden på en operationsstue, hvor der ikke er en masse telefoner og klokker, der ringer. Der også en anden jargon end på et senge-afsnit eller ambulatorium - her har vi tid til at komme hinanden ved. Det er fedt at være et team, der skal samarbejde, for at operationen lykkes.

Klokken 07 var vi færdige. Organerne var pakket i væsker, lagt på is og i flamingokasser. Vi kørte mod Rigshospitalet. Vi har kun få timer, inden organerne skal være sat ind i recipienten. Så mens vi kørte, var de i gang med at åbne lever-recipienten op på Rigshospitalet.

Da vi ankom, havde jeg fri, men tit er jeg med til at operere organerne ind i recipienten.

Det er selvfølgelig trist, at et menneske er afgået ved døden. Men det er virkelig livgivende at være med til at give et andet menneske et nyt liv.”